fbpx

Sorg er en grundlæggende følelse, en reaktion, når vi mister noget, som er betydningsfuldt

Sorgen har brug for tid, ro, omsorg, nærhed, kærlighed, varm kakao og skumfiduser.
Sorgen har brug for et sprog, så den kan udtrykke sig.
Sorgen har også brug for tårer, så den kan lette hjerter – lidt af gangen.

Jeg glæder mig i denne tid, og så er jeg også lidt vemodig. Jeg har en indre følelse af stille sorg og en sentimental længsel efter den juleglæde, som var da hele min familie var samlet – da min mor levede, da børnene var yngre, da vi alle var sorgløse, fordi vi var en forenet familie, der ville leve evigt, et fast solidt fundament, som altid ville bestå…

Lige indtil vi ikke længere bestod. Det er mange år siden, min familie blev splittet op. Fundamentet holdt ikke – alt blev delt op i lige og ulige uger – også julen.

Det er et vilkår, når fundamentet ikke holder. Og selvom man lykkes med at fastholde traditionen og være sammen juleaften, så bliver det aldrig det samme – og det ved børnene også godt, små som store.

Lad ikke som om “vi holder jul, som vi plejer”. Det er bedre at være ærlig og tale åbent om det, end at pakke julen ind i falsk håb og ønsketænkning. Det vil forstærke den sentimentale julelængsel, som er ok håndterbar, når man er voksen – og fuldstændig ubærlig, når man er et barn.

Sorgen er uundgåelig – og den skal ha tid, ro, omsorg, nærhed, kærlighed, varm kakao og skumfiduser – alt det, den har brug for… Hjælp til at sætte ord på, så den får et sprog. Sorgen har også brug for tårer, som kan lette hjertet – lidt af gangen. Her er der ingen genvej – her hjælper store gaver ikke (tro mig, dem har jeg købt mange af gennem tiden – også til mig selv)

Tid er en vigtig faktor – sorgen kan ikke forceres, det ligger ikke i dens natur. Den kommer og går, mens den langsomt transformeres til erkendelse, vished og kærlighed.