Har din tillid til dig selv svigtede dig, lige som du havde allermest brug for den 

Og selvom du ikke ønskede at give op, gjorde du det alligevel. Fordi din tillid til dig ikke havde tilstrækkelig power til at være vedholdende.

Meget genkendeligt! Her har jeg virkelig kæmpet mange kampe – forgæves. Min tillid til mig selv har ikke altid være der, og det kunne mærkes på mit selvværd, mit forhold til mig selv.

Som du måske ved – så har jeg mange personlige aktier, i det jeg laver.

Jeg har kæmpet med et lavt, usikkert og fraværende selvværd i mange, mange, mange år. Jeg vidste det godt, afsløret af sætningen “jeg er ikke god nok” . Sådan lyder det, når dit selvværd taler til dig. En opringning indefra, en signal om, at jeres forhold, dit og dit selvværds forhold, er mangelfuldt og trænger til kærlig opmærksomhed. Jeg vidste bare ikke, hvad jeg kunne gøre for at ændre det. Det var bare, som det var – og sådan levede jeg.

Inde i mig voksede utilfredsheden, glæden var en sjælden gæst, Jeg var trist og opgivende samtidig med, at jeg smilede til verden. Ingen måtte opdage, hvor slemt det stod til.

Mit selvværd, mit forhold til mig, var særlig udfordret i mit parforhold, og når jeg tænkte på at træde frem og dele, hvad jeg havde på hjertet.

Jeg følte mig vitterlig ikke god nok – det var min sandhed om mig. Jeg troede på det. 

Mine negative tanker kredsede hele tiden omkring den absolutte fiasko, jeg bliver forladt, jeg lykkes alligevel aldrig, jeg kan jo ikke gennemføre noget. Hvad nu hvis de andre opdager, hvor dum jeg i virkeligheden er? Tankerne i sig selv var fuldstændig ubærlige. Og så var de en åben invitation til angsten. Den responderer hurtigt på “hvad nu hvis”.

Jeg respekterede ikke mig selv. Havde aldrig rigtig lært, hvordan. Jeg lod derfor andre træde langt ind over mine grænser. Konsekvens, jeg tiltrak relationer og partnerskab, som afspejlede min manglende selvrespekt. AV. Ja, det gør ondt. 

At det var angsten, som var den styrende aktør, var jeg ikke klar over

At jeg fodrede angsten med alle mine automatiske negative bekymringer og katastrofe tanker, var jeg heller ikke klar over. Jeg endte med en længerevarende stresssygemelding og oplevede tiltagne panikangstanfald. Det gik ud over hele familien, særligt mine børn. Jeg kunne ikke være der for dem. Og det konfliktede med mine værdier. Mine børn har altid været min første prioritet – deres trivsel er mit ansvar. 

At jeg blev ramt, kunne jeg leve med, at mine børn blev ramt, var grænsen for mig – heldigvis.

Jeg tog mig sammen. Vitterlig. Jeg fandt modet til at opsøge hjælp, og her startede min transformation. Dagligt mindede jeg mig selv om, at uanset hvad der var sket i mit liv, så havde jeg evnen, modet og viljen til at forandre det, som skulle forandres. Og hvis jeg tog lidt af gangen, så skulle jeg nok lykkes. Selvom jeg ikke helt troede på det, jeg sagde til mig selv, blev jeg ved med at sige det. Inspireret af andre kloge hoveder, der siger, at det virker, også selvom man ikke tror på det.

Jeg vidste, at jeg havde evnen til at lære nyt, og jeg var villigt til at gøre forsøget. Ikke helhjertet, det kom først senere.

Og det har bragt mig til det sted, jeg er i dag

I en position, hvor min tillid til mig selv bakker mit selvværd op i alle situationer. I dag har angstens dikterende stemme ingen råderet over min tillid til mig. Den får ikke et ben til jorden med alle sine hvad nu hvis tanker om alverdens ting, der kan gå galt.

Jeg ved, at jeg er god nok. Præcis som jeg også ved, at du er god nok.

Først lærte jeg at træde ud af angsten – derefter arbejde jeg målrettet med at styrke mit selvværd.

Jeg lærte alle de færdigheder, jeg havde brug for. Og det kan du også. Overvej det lige et øjeblik. Alt det du har lært dig selv gennem livet – din evne til at rejse dig igen og igen og prøve en ny strategi. Det kan ingen tage fra dig. Når vi diskvalificerer og devaluerer os selv, blokerer vi for vores naturlige livsenergi – vores autentiske selv. Konsekvenserne er alvorlige. Jeg har mærket det på egen krop.

Hvad med dig? Genkendeligt? Måske du nikker med her.

Den vigtigste beslutning du kan tage lige her og nu er at sige JA til dig selv. Beslut dig og find dernæst ud af, hvad det præcist er, du har brug for at lære, for at opbygge din tillid til dig selv, så der er fuld opbakning og støtte til dit selvværd.

  • Har du brug for at lære at træde ud af angsten?
  • Har du brug for at fokusere på dit selvværd?

Den proces jeg gik igennem forandrede mit liv på alle områder.

Jeg besluttede mig for, at jeg ville hjælpe andre. At min historie skulle give mening. Det er derfor, jeg er her, og det er derfor, jeg har lavet dette indlæg til dig, som inspiration. Jeg ønsker at dele med dig og resten verden, at det er muligt at få et fantastisk forhold til dig selv, at du ikke skal nøjes med mindre.

Kærligst – Helle Fonager / Frihed til at være den du er – sammen med andre.

❤️ Derfor NU…

Dette indlæg blev oprindeligt udgivet 11. juni 2019 men er siden revideret/opdateret og genudgivet.