fbpx

Hvad er angst

Hvad ved du om angst, kender du angstens forskellige funktioner?

Viden om angst

Du har brug for viden om angst for at kunne arbejde med angsten. Om du selv er udfordret, eller om du er pårørende, gør ingen forskel.

På denne side får du en grundlæggende basal viden om angst. Også et godt sted at starte, hvis du er i tvivl, om det er angst.

Viden om angst har en positiv effekt på angsten

Det vi ikke forstår, virker mere overvældende og skræmmende på os. Jeg får ofte spørgsmålet, hvorfor lige mig? Nogle af svarene får du her på denne side.

Hvad er angst

Angst er et komplekst begreb, der både refererer til en følelse og en psykisk lidelse.

Angst er dermed både et normalt psykologisk begreb, der beskriver den stærkeste følelse, vi har og en psykiske lidelse.

I Danmark bruger vi WHOs diagnosesystem ICD-10 til at diagnostisere psykiatriske diagnoser, som omfatter psykiske lidelser (angst) og adfærdsmæssige forstyrrelser.

Der er stor forskel på angst, der giver psykologiske, følelsesmæssige udfordringer i livet og angst, der giver psykiske adfærdsmæssige forstyrrelser i livet.

Angst er også medfødt

En primitiv og uundværelig overlevelsesmekanisme med responsen – kamp/flugt/frys.

Vi bestemmer ikke selv,  om vi bliver angste. Responsen er ufrivillig, uden for viljens kontrol.

Oplevelsen af angsten og resiliens (modstandsdygtig overfor psykologiske og psykiske udfordringer) har stor betydning for responsen.

Oplevelsen af angsten, i en konkret situation, forstærkes, hvis pårørende også bliver usikre og ængstelige.

Angst smitter, sådan er det.

Angst er også et eksistentielt vilkår

Livet udfordrer os til stadighed. Det er sådan, det er. Følelsesmæssige overvældende oplevelser og begivenheder, der kommer med eller uden forvarsle, små som store, udfordre vores eksistens, vores selvopfattelse og vores selvfornemmelse.

Den eksistentielle psykologi betragter angst som en naturlig del af de livsvilkår, vi alle møder gennem livet:

  • Vi lever og ved, at vi en dag skal herfra – liv og død.
  • I afgørende stunder er vi nogen gang alene – isolation.
  • Vi ønsker frihed og har svært ved at tage ansvar for vores ønske (overfyldt kalender) – frihed indebærer ansvar.
  • Vi søger mening i en verden præget af meningløshed – meningsløshed.

Tør du gå efter det, du virkelig drømmer om?

Angst er et grundvilkår. Ingen går gennem livet uden at møde angsten. Den dukker op når vi svigter vores forhold til os selv. 

Hvis vi overpræsterer, søger perfektion for at passe ind, tilpasser vi os. Og det inviterer angsten indenfor. Det gælder både for børn, unge og voksne.

Eksistentielle spørgsmål for alle aldre kan være:

  • Hvordan får livet mening?
  • Skal jeg søge det sikre eller acceptere det mere uforudsigelige?
  • Hvordan kan jeg træffe et valg, jeg ikke fortryder?
  • Hvor meget skal mit liv baseres på andres synspunkter, hvad andre tænker? Hvordan ruster jeg mig til modgang?

Normal angst

Angst er en helt normal følelse. Det er den uro, du mærker i krop og psyke, når du fx skal til eksamen, til jobsamtale, prøve noget helt nyt, måske holde en tale, når noget betydningsfuldt er i vente, hvis du har en konflikt, eller når nogen overtræder dine personlige grænser.

  • Hjertet banker, pulsen stiger.
  • Håndflader og armhuler er lidt svedige.
  • Dit ansigt, hals, bryst blusser op med rødmen.
  • Måske ryster hånden eller stemmen lidt.
  • Du føler dig lidt usikker, måske lidt stresset.

Det er den normale angst, også kaldet nervøsitet. Den er udløst af den konkrete situation. Tankerne omkring situationen er realistiske og fuld forståelige, med andre ord, det giver mening at være nervøs, og ekstra alert, fordi du er et menneske, og ikke en robot.

Den normale angst kan hæmme os en smule, vi bliver lidt mere forsigtige, og på den måde undgå vi at udsætte os selv for unødig fare i situationen. Den kan også tilføre kroppen ekstra energi, hormonet adrenalin, som skærper din opmærksomhed og optimerer din præstation.

Det er vigtigt at vide, at angst i lettere grad er helt normalt. Hvis angsten bliver alt for hæmmende, forstyrrer din præstation, dit nærvær med fysiske symptomer, ruminerende katastrofetanker, dit mod til at stå ved dig selv og passe på dine personlige grænser, er det en god ide at søge hjælp. Særligt hvis det har stået på i mere end 6 måneder.

En af de mest almindelige fejlantagelser om angst, er at det blot er forbigående og tilfældigt. Det er det ikke. Jo før du søger hjælp, jo bedre.

Læs mere om symptomlisten og de fire symptomgrupper

Frygt og angst

Søren Kirkegaard introducerede den velkendte skelnen mellem frygt og angst. Det giver rigtig god mening, og kan hjælpe til en forståelse af dit reaktionsmønster. Begreberne ligner hinanden på mange måder, og har stort set de samme angst symptomer.

Frygten har en klar genstand, en konkret årsag, den udløses typisk af en umiddelbar fare/trussel. Det kan være en konkret hændelse, situation, noget forestående, som er reelt faretruende i virkeligheden. Dit liv er i fare, du ved ikke, om du overlever.

 

  • En bil, der kører i den forkerte vejbane.
  • En glubsk hund, der kommer farende.
  • Vold, trusler om fysisk overgreb.
  • Alvorlig livstruende sygdomme.

Angst er mere generaliseret, mere diffus

Årsagen til angsten er ofte ukendt for den enkelte, fordi angsten er genstandsløs.

Måske er der en konkret hændelse, og alligevel giver angstreaktionen ikke rigtig mening i forhold til den konkrete situation. Man ved ikke, hvorfor man overvældes af den stærke følelse og de ubehagelige angst symptomer.

Reaktionen virker overdrevet og urimelig, helt ude at trit med virkeligheden, den aktuelle hændelse eller en forestående situation.

Eks.: Måske sidder du hjemme i sofaen og slapper af, eller du er i gang med hverdagens gøremål, det kan være, du er midt i en samtale, og så lige pludselig mærker du angsten og de fysiske symptomer.

Opsummering – angst og frygt

Frygt: er en reaktion på en umiddelbar fare, under normale forhold udløses den hurtigt og forsvinder, når truslen er væk.

Angst: er en mere vedvarende tilstand af øget årvågenhed og fysisk arousal ved forventning om en trussel.

Læs mere om angst symptomer og de fire symptom grupper

Angstens biologi – angsten og hjernen

Hjernen er et vanvittig kompliceret organ. Den er opbygget at milliarder af tynde nervetråde, der filtrer sig ind i hinanden i et fuldstændigt uoverskueligt og imponerende netværk.

Forskellige centre i hjernen er involveret i angst og frygt, det er herfra, det hele styres.

Det er dit nervesystem, der har kontrollen. Selve angsten aktiveres i det autonome nervesystem (ANS), som ligger uden for din viljes kontrol. Det autonome nervesystem ligger i den mest primitive del af vores hjerne, krybdyrhjernen, den sansende og effektregulerende del af hjernen. Den modtager besked fra Amygdala, om at aktivere kamp/flugt/frys mekaniskerne. Det er med andre ord Amygdala, der aktiverer systemet og ikke dig.

Angst er ingens skyld

 

Du kan ikke gøre for, at angsten er der. Angst er ingens skyld. Du kan lære at håndtere den, og det er præcis det, der er fokus på i al angstbehandling.

Amygdala (mandelkernen) har til huse i det limbiske system, som er det område i hjernen, der har mest med frygt og angst at gøre. Amygdala omtales ofte som kaptajnen, divaen, der til hver en tid bestemmer og afgører, om en situation er farlig eller ej. Den kan på få sekunder afbryde alle forbindelser til vores rationel, tænkende hjerne, og udløse hele kroppens alarmberedskab (de fysiske symptomer på angst). Du kan læse mere om Amygdala her >>

Både frygt og angst omfatter Medfødte mekanismer, omtales også som en genetisk sårbarhed, følsomhed, sensitivitet. Overvældende oplevelser, stressorer, livskriser, reelle faretruende hændelser. Indlæring, tilpasning, adaption – gennem familie, venner, kultur, normer.

  • Sårbarhed er den større eller mindre følsomhed ethvert mennekser har med sig fra fødslen og tidlig barndom.
  • Stressorer er ydre belastninger, der kan få symptomerne (sårbarheden) til at bryde igennem.
  • Indlæring er tillærte adfærdsmønstre fra tætte betydningsfulde omsorgspersoner fx. mor og far.

Sårbarhed og stressorer påvirker hjerneprocesserne, og dermed angstens biologi

 

Der kan være en øget sårbarhed overfor angst, hvis der har været akut og/eller langvarig stress gennem graviditet, komplikationer i fosterlivet, for tidlig født (præmaturitet) –  alt, der kan påvirke fostrets og barnets hjernecentre.

Psykiske belastninger efter fødslen, har også indflydelse på en øget sårbarhed. Og omsorgssvigt i den tidlige opvækst.

Den forøget sårbarhed/følsomhed gør amygdala ekstra alert – sagt mere konkret, så skal der ikke ret meget til for at aktivere kamp/flugt/frys mekanismen. Selv de mindste ubetydelige sansestimuli kan sætte gang i hele kroppens alarmberedskab.

Det kan være en tanke eller en følelse, en stemning, hvad som helst.

Man regner med at ca. 20-30% af angsten kan tilskrives arvelige faktorer (genetik). Angst ophobes ofte i familier, hvor forældre også har angst. Sådan er det – blå øjne, brune øjne – vi giver det videre.

Vi har alle evnen (medfødt overlevelsesmekanisme) til at føle angst og frygt, den er nedlagt i vores gener og har været der gennem generationer.

Angst – udvikling og forløb

Angst er tidens største psykiske udfordring blandt børn, unge og voksne.

Og tendensen er stigende i vor tid, efter næsten 2 års coronapandemi og nu en krig, der er tæt på vores breddegrader.

Mange spørger hvorfor? Svarene findes bl.a. i udviklingen af verdenssamfundet, sociale medier og den hurtige, omfangsrige nyhedsstrøm fx Breaking News, hvor der er skruet ekstra op for effekterne i dramaturgien. Selv i vejrudsigten er der skruet op for dramaet

Og der er meget at bekymre sig om: miljøet, global opvarmning, naturkatastrofer, farlige virussygedomme, terror, religiøs fanatisme, vold, trafikulykker. Og når nyhederne er på 24/7 opleves det meget intenst, særligt for børn og unge mennesker.

Hvornår banker angsten på døren

Angst begynder ofte allerede tidligt til opvæksten, læs mere under angstens biologi og angstens psykologi.

  • Mange angstformer starter i skolealderen – især socialfobi, enkeltfobi og OCD
  • Generaliseret angst giver sig ofte til kende i ungdommen (verden opleves uoverskuelig farlig).
  • Panikangst i 20-30 års alderen / Tjek for stressrelateret angst – mange børn og unge oplever periodevis panikangst.
  • Forbierne er kun tilstede, når man udsættes for det, man er angst overfor.
  • Panikangst kommer uventet, pludseligt, ud af det blå. Og er udenfor kontekst og konkret årsag (psykisk symptom)
  • Generaliseret angst, OCD og PTSD er til stede hele tiden, men i varierende grad.

Angstens psykologi – psykologiske årsager til angst

Der er en glidende overgang mellem normal angst, overdreven angst og egentlige angstlidelser (angstdiagnose). Angst er et normalt psykologisk begreb, det er vigtig at kunne reagere på farlige situationer, så man kan passe på sig selv både fysisk og socialt.

Tilknytning, tryghed og forudsigelighed i opvæksten er grundlaget for en sund udvikling af selvtillid senere i livet. Har man, grundet opvæksten, en generel psykologisk sårbarhed, øger det risikoen for ængstelighed og generel angst senere i livet. Det fører ikke nødvendigvis til en bestemt angstlidelse (angstdiagnose).

Der er en klar, faglig skelnen mellem angst, der ligger inde for normalområdet og angst, som hører til indenfor det psykiatriske system.

Hvorfor nogle mennekser udvikler angst for noget, der er i bund og grund er ganske ufarligt, er der flere bud på. Svarene findes på tre forskellig områder biologisk jf., psykologisk og socialt. Det er vanskeligt at adskille de tre faktorer, og pege en ud, da de er vævet sammen fra tidlig opvækst.

En angstproblematik kan derfor have rod i både biologiske, psykologiske og sociale faktorer.

En ængstelig person (biologisk og psykologisk betinget) har større tilbøjelighed til at fejlfortolke eksempelvis en social hændelse, og visse typer af sociale hændelser kan bidrage til at skabe en ængstelighed fordi personen er biologisk og psykologisk betinget.

Angst og en lav grad af oplevet kontrol

Oplevelsen af mangel på kontrol overfor tilværelsen og uforudsigelighed har en negativ indflydelse på et menneskes psykologisk udvikling, og kan medføre en sårbarhed i forhold til angst og depression.

Hvis man er vokset op med en ustabil, lunefuld forældre, kan det føre til en oplevelse af mangel på kontrol. Det kan være en opvækst med forældre med alkohol- og/eller stofmisbrug, psykisk sygdom eller forældre, der har svært ved at styre deres følelser (temperament) og adfærd. Der kan være trusler om vold og overgreb og traumatiske oplevelser.

Mangel på forudsigelighed bliver først et problem, når det er den dominerende kontakt/livsform.

For et barn giver det en oplevelse af at være styret udefra, fordi barnet ikke kan forstå, bestemme og dermed håndtere de problemer og udfordringer livet giver. Barnet er prisgivet den ustabile, uforudsigelige, lunefulde, temperamentsfuld forældre.

En reaktion på det uforudsigelige, manglen på kontrol kan være opgivenhed, tristhed, negativitet, pessimisme, depression eller ængstelighed, nervøsitet og hæmning. En lav grad af oplevet kontrol i opvæksten forstærker risikoen for fejlfortolkninger, særligt i sociale sammenhængen og når man er på egen hånd.

Hjernen lagrer og husker oplevelserne af mangel på kontrol, det uforudsigelige. Mange år efter, senere i livet kan en ganske ufarlig, neutral situation aktivere dette mønstre. Der vil i den aktuelle nuværende situationen være en oplevelse af mangel på kontrol og hjælpeløshed, hvilket kan aktivere angst, opgivenhed, negative tanker og udgåelse adfærd.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår skal du søge hjælp

Den behandlingskrævende angst.

Angst er den største psykologiske og psykiske udfordring blandt børn, unge og voksne.

For at tage stilling til behandling, er der her et par gode spørgsmål du kan reflektere over:

Hvordan har angsten udviklet sig? 

Hvilke angst symptomer oplever du? angsten har, hvorfor angsten er der, hvorfor lige mig? Viden om angst har det formål, at reducere bekymringer og skab klarhed og vished.

Du kan ikke ændre det, du ikke ved. Du har brug for at kunne identificere angsten og vide, hvad du stiller op, når den smækker med døren.

Når angsten hæmmer liv, tanker, følelser, når den nedsætter livskvaliteten og forringer sociale og arbejdsmæssige muligheder er der brug for at søge hjælp. 

Det er alvorligt, og det skal tages alvorligt, fordi ubehandlet angst ofte fører til ensomhed, depression og misbrug. Vent ikke for længe med at søge hjælp. Og du skal vide, at der er masser af hjælp at hente. Angsten skal du ikke leve med. Det første skridt i behandling af angsten er viden om angst.

 

Angsten lever ofte i det skjulte, fordi den er svær at identificere, hvis ikke man kender symptomerne. Og stadig den dag i dag er angsten omgærdet med tabuer; at angst er et tegn på svaghed, at man er syg, fejler noget, dårlig opdragelse, selvforskyldt, hypokondri mv. Tabuiseringen har mange alvorlige konsekvenser for eksempel,  at den angst ramte eller familien til den angst ramte ikke søger hjælp. Og derfor går mange børn, unge og voksne rundt med en uopdaget angstproblematik.

Jeg har haft mange unge og voksne i behandlingsforløb, som kan genkende angst symptomerne fra de var børn. De vidste ikke det var angst, de troede symptomerne var forbigående, eller måske deres egen skyld, at de havde gjort noget forkert, at de fejlede noget, at der var noget, de havde overset, som andre vidste.

 

Bogstaver og angst, hvordan hænger de sammen

Børn, unge og voksne med diagnoser som ADHD, ADD, ASF, Asperger, GUU, GUA og TS (tourette Syndrom) har ofte komorbide angstlidelser som bekymringsangst, generaliseret angst, social angst og OCD, bl.a. fordi de har forstyrrelser i de eksekutive funktioner som overblik, planlægning, opmærksomhed, selvkontrol og hukommelse.

Angstbehandlingen bør altid tage højde for bogstaverne. Det er vigtigt, terapeuten, psykologen har specialviden om angst og bogstavkombinationen. 

Angstbehandling af voksne

Læs mere om angstbehandling for voksne. 

Angstbehandling af unge

Læs mere om angstbehandling for unge 13-17 år.

Angstbehandling af børn

Læs mere om angstbehandling for børn 7-12 år.

Der er lukket for tilgang til angstbehandling for børn og unge.

Helle Fonager

Helle Fonager

Underviser, Familie- og Psykoterapeut MPF

Ring til mig