fbpx

HVAD ER ANGST?

Viden om Angst.

Angst er et normalt psykologisk begreb, som beskriver den stærkeste følelse, vi har. Det er et medfødt psykisk beredskab, en forsvarsstrategi og en naturlig reaktion på en overvældende, stressende oplevelse. Og i følge den eksistentielle psykologi er angst et grundvilkår, som vi må lære at håndtere, for at opretholde en indre sund balance.

På denne side får du en grundlæggende viden om angst og de bagvedliggende årsagsforklaringer i forhold til, hvor nogle mennesker er særlig udfordret af angst. 

Viden om angst har en positiv effekt på angsten, fordi du lettere kan forstå, hvorfor du eller din nærmeste er udfordret. 

Hvad er Angst?

Normal Angst

Angst er en helt normal følelse. Det er den uro, du mærker i krop og psyke, når du fx skal til eksamen, til jobsamtale, prøve noget helt nyt, måske holde en tale, når noget betydningsfuldt er i vente, hvis du har en konflikt, eller når nogen overtræder dine personlige grænser. 

  • Hjertet banker, pulsen stiger
  • Håndflader og armhuler er lidt svedige,
  • Dit ansigt, hals, bryst blusser op med rødmen.   
  • Måske ryster hånden eller stemmen lidt.
  • Du føler dig lidt usikker, måske lidt stresset.

Det er den normale angst, også kaldet nervøsitet. Den er udløst af den konkrete situation. Tankerne omkring situationen er realistiske og fuld forståelige, med andre ord, det giver mening at være nervøs, og ekstra alert, fordi du er et menneske, og ikke en robot. 

Den normale angst hæmmer os en smule, vi bliver lidt mere forsigtige, og på den måde undgår vi at udsætte os selv for unødig fare i situationen. Angsten tilfører kroppen ekstra energi, hormonet adrenalin, som på samme tid skærper din opmærksomhed og optimerer din præstation.

Det er vigtigt at vide, at angst i lettere grad er helt normalt. Hvis den bliver alt for hæmmende, og dermed forstyrrer din præstation, dit nærvær, dit mod til at stå ved dig selv og passe på dine personlige grænser, er det en god ide at søge hjælp. Særligt hvis det har stået på i mere end 6 måneder. Det handler om din livskvalitet, og her skal du ikke være nøjsom. 

Frygt og Angst

Søren Kirkegaard introducerede den velkendte skelnen mellem frygt og angst. Det giver rigtig god mening, og kan hjælpe til en forståelse af dit reaktionsmønster. Begreberne ligner hinanden på mange måder, og har stort set de samme angst symptomer. 

Frygten har en klar genstand, en konkret årsag, den udløses typisk af en umiddelbar fare. Det kan være en konkret hændelse, situation, noget forestående, som er reel faretruende i virkeligheden. Dit liv er i fare, du ved ikke, om du overlever.

  • En bil, der kører i den forkerte vejbane.
  • En glubsk hund, der kommer farende.
  • Vold, trusler om fysisk overgreb. 
  • Alvorlig livstruende sygdomme.

 

Angst er mere generaliseret, mere diffus. Årsagen er ofte ukendt, genstandsløs. Måske er der en konkret hændelse, men angstreaktionen giver ikke rigtig mening i fohold til den konkrete situation. Man ved ikke, hvorfor man overvældes af den stærke følelse og de ubehagelige angst symptomer. Reaktionen virker overdrevet og urimelig, helt ude at trit med virkeligheden, den aktuelle hændelse eller forestående situation. 

Måske sidder du hjemme i sofaen og slapper af, eller du er i gang med hverdagens gøremål, det kan være, du er midt i en samtale, og så lige pludselige mærker du angsten og de fysiske symptomer.

De fleste angst former omfatter oftest både frygt og angst, dog i forskellige grader. De specifikke fobier anses for at være prototypisk for indlært frygt og generaliseret angst (GAD) er prototypisk for angst. Andre angsttyper som social angst og PTSD har en blanding af både frygt og angst. Læs mere om de forskellige angsttyper her >>

Opsummering:

  • Frygt: er en reaktion på en umiddelbar fare, under normale forhold udløses den hurtigt. og forsvinder, når truslen er væk
  • Angst: er en mere vedvarende tilstand af øget årvågenhed og fysisk arousal ved forventning om en trussel

Eksistentiel Angst

Den eksistentielle psykologi betragter angst som en naturlig del af de livsvilkår, vi alle møder gennem livet:

  • At vi skal dø.
  • At vi i afgørende stunder er alene.
  • At frihed og ansvar er et valg, der involverer angst. 
  • At vi søger mening i en verden, hvor meningen kan være svær at finde, den er ikke længere givet på forhånd.

Den eksistentielle psykologi betragter angsten som en invitation til at se på vores liv på en ny måde, og ikke som et symptom, der skal fjernes gennem behandling. Det handler om at forholde sig til de grundvilkår, der er i livet. Angsten forståes som en ubalance i vores liv fx i vores forhold til og selv, andre mennesker og verden omkring os.  

Eksistentielle spørgsmål kan være: Hvordan får livet mening? Skal jeg søge det sikre eller det uforudsigelige? Hvordan kan jeg træffe et valg, jeg ikke fortryder? Hvor meget skal mit liv baseres på andres synspunkter, hvad andre tænker? Hvordan ruster jeg mig til modgang? 

I det eksistentielle perspektiv forståes mange angst fobier, som et udtryk for den angstramtes grundangst, som i virkeligheden handler om at møde livet selv, på egen hånd, alene. Tanken er, at der bag fobien ligger der et uudnyttet potentiale for livsudfoldelse.  

Angst, udvikling og forløb. 

Angst begynder ofte allerede tidligt til opvæksten, læs mere under angstens biologi og angstens psykologi.

  • Mange angstformer starter i skolealderen – især socialfobi, enkeltfobi og OCD
  • Generaliseret angst giver sig ofte til kende i ungdommen (verden opleves uoverskuelig farlig).
  • Panikangst i 20-30 års alderen / Tjek for stressrelateret angst – mange børn og unge oplever periodevis panikangst.
  • Forbierne er kun tilstede, når man udsættes for det, man er angst overfor.
  • Panikangst kommer uventet, pludseligt, ud af det blå. Og er udenfor kontekst og konkret årsag (psykisk symptom)
  • Generaliseret angst, OCD og PTSD er til stede hele tiden, men i varierende grad.

Angst er tidens største psykiske udfordring blandt børn, unge og voksne. Og tendensen er stigende i vor tid. Mange spørger hvorfor? Svarene findes bl.a. i udviklingen af verdenssamfundet, sociale medier og den hurtige, omfangsrige nyhedsstrøm fx Breaking News, hvor der er skruet ekstra op for effekterne i dramaturgien. Selv i vejrudsigten er der skruet op for dramaet

Og der er meget at bekymre sig om: miljøet, global opvarmning, naturkatastrofer, farlige virussygedomme, terror, religiøs fanatisme, vold, trafikulykker. Og når nyhederne er på 24/7 opleves det meget intenst, særligt for børn og unge mennesker. 

Børn, unge og voksne med diagnoser som ADHD, ADD og Tourette Syndrom har ofte komorbide angstlidelser som bekymringsangst, generaliseret angst, social fobi og OCD, bl.a. fordi de har forstyrrelser i de eksekutive funktioner som overblik, planlægning, opmærksomhed, selvkontrol og hukommelse.

Angstens biologi – Angst og hjernen

Hjernen er et vanvittig kompliceret organ. Den er opbygget at milliarder af tynde nervetråde, der filtrer sig ind i hinanden i et fuldstændigt uoverskueligt netværk.

Forskellige centre i hjernen er involveret i angst og frygt, det er herfra, det hele styres. Det er dit nervesystem, der har kontrollen. Selve angsten aktiveres i det autonome nervesystem (ANS), som ligger uden for din viljes kontrol. Det autonome nervesystem ligger i den mest primitive del af vores hjerne, krybdyrhjernen, den sansende og effektregulerende del af hjernen. Den modtager besked fra Amygdala, om at aktivere kamp/flugt mekaniskerne. Det er med andre ord Amygdala, der aktiverer systemet og ikke dig.

Du kan ikke gøre for, at angsten er der. Angst er ingens skyld. Du kan lære at håndtere den, og det er præcis det, der er fokus på i al angstbehandling.  

Amygdala (mandelkernen) har til huse i det limbiske system, som er det område i hjernen, der har mest med frygt og angst at gøre. Amygdala omtales ofte som kaptajnen, divaen, der til hver en tid bestemmer og afgører, om en situation er farlig eller ej. Den kan på få sekunder afbryde alle forbindelser til vores rationel, tænkende hjerne, og udløse hele kroppens alarmberedskab (de fysiske symptomer på angst). Du kan læse mere om Amygdala her >>

Både frygt og angst omfatter medfødte mekanismer (omtales også som en genetisk sårbarhed, følsomhed, sensitivitet), overvældende oplevelser (stressorer, livskriser, reelle faretruende hændelser) og indlæring (familie, venner, kultur, normer).

  • Sårbarhed er den større eller mindre følsomhed ethvert mennekser har med sig fra fødslen og tidlig barndom.
  • Stressorer er ydre belastninger, der kan få symptomerne (sårbarheden) til at bryde igennem.
  • Indlæring er tillærte adfærdsmønstre fra tætte betydningsfulde omsorgspersoner fx. mor og far

Sårbarhed og stressorer påvirker hjerneprocesserne, og dermed angstens biologi. Der kan være en øget sårbarhed, hvis der har været komplikationer i fosterlivet eller tidlig opvækst, for tidlig født (præmaturitet), akut og langvarig stress gennem graviditet og tidlig opvækst; alt hvad der kan påvirke fostrets og barnets hjernecentre. Psykiske belastninger efter fødslen, har også indflydelse på en øget sårbarhed. 

Den forøget sårbarhed/følsomhed gør amygdala ekstra alert – sagt mere konkret, så skal der ikke ret meget til for at aktivere kamp/flugt mekanismen. Selv de mindste ubetydelige sansestimuli kan sætte gang i hele kroppens alarmberedskab. Det kan være en tanke eller en følelse, en stemning.. hvad som helst. Angsten er difus, ofte genstandsløs og dermed svær at konkretisere og beskrive. Særligt for børn og unge. 

Man regner med at ca. 20-30% af angsten kan tilskrives arvelige faktorer (genetik). Angst ophobes ofte i familier, hvor forældre også har angst. Der er endvidere en forøget risiko for at få samme angstform som mor eller far, men andre angstformer kan også forekomme. 

Vi har alle evnen til at føle angst og frygt, den er nedlagt i vores gener og har været den gennem generationer. Det er en overlevelsesmekaniske, vi ikke kan være foruden. 

Angstens psykologi – Psykologiske årsager til angst

Der er en glidende overgang mellem normal angst, overdreven angst og egentlige angstlidelser (angstdiagnose). Angst er et normalt psykologisk begreb, det er vigtig at kunne reagere på farlige situationer, så man kan passe på sig selv både fysisk og socialt. 

Tilknytning, tryghed og forudsigelighed i opvæksten er grundlaget for en sund udvikling af selvtillid senere i livet. Har man, grundet opvæksten, en generel psykologisk sårbarhed, øger det risikoen for ængstelighed og generel angst senere i livet. Det fører ikke nødvendigvis til en bestemt angstlidelse (angstdiagnose).

Der er en klar, faglig skelnen mellem angst, der ligger inde for normalområdet og angst, som hører til indenfor det psykiatriske system. 

Hvorfor nogle mennekser udvikler angst for noget, der er i bund og grund er ganske ufarligt, er der flere bud på. Svarene findes på tre forskellig områder biologisk jf., psykologisk og socialt. Det er vanskeligt at adskille de tre faktorer, og pege en ud, da de er vævet sammen fra tidlig opvækst. 

En angstproblematik kan derfor have rod i både biologiske, psykologiske og sociale faktorer.

En ængstelig person (biologisk og psykologisk betinget) har større tilbøjelighed til at fejlfortolke eksempelvis en social hændelse, og visse typer af sociale hændelser kan bidrage til at skabe en ængstelighed fordi personen er biologisk og psykologisk betinget. 

Angst og en lav grad af oplevet kontrol. 

Oplevelsen af mangel på kontrol overfor tilværelsen og uforudsigelighed har en negativ indflydelse på et menneskes psykologisk udvikling, og kan medføre en sårbarhed i forhold til angst og depression.

Hvis man er vokset op med en ustabil, lunefuld forældre, kan det føre til en oplevelse af mangel på kontrol. Det kan være en opvækst med forældre med alkohol- og/eller stofmisbrug, psykisk sygdom eller forælder, der har svært ved at styre deres følelser (temperament) og adfærd. Der kan være trusler om vold og overgreb og traumatiske oplevelser.

Mangel på forudsigelighed bliver først et problem, hvis det er den dominerende kontakt/livsform. 

For et barn giver det en oplevelse af at være styret udefra, fordi barnet ikke kan forstå, bestemme og dermed håndtere de problemer og udfordringer livet giver. Barnet er prisgivet den ustabile, uforudsigelige, lunefulde, temperamentsfuld forældre.

En reaktion på det uforudsigelige, manglen på kontrol kan være opgivenhed, tristhed, negativitet, pessimisme, depression eller ængstelighed, nervøsitet og hæmning. En lav grad af oplevet kontrol i opvæksten forstærker risikoen for fejlfortolkninger, særligt i sociale sammenhængen og når man er på egen hånd. 

Hjernen lagrer og husker oplevelserne af mangel på kontrol, det uforudsigelige. Mange år efter, senere i livet kan en ganske ufarlig, neutral situation aktivere dette mønstre. Der vil i den aktuelle nuværende situationen være en oplevelse af mangel på kontrol og hjælpeløshed, hvilket kan aktivere angst, opgivenhed, negative tanker og udgåelse adfærd. 

Hvornår skal du søge hjælp?

Den behandlingskrævende angst. 

Angst er den hyppigste psykiske lidelse blandt børn, unge og voksne. Den begynder ofte i barndommen og er dermed med til at hæmme en normal sund udvikling i forhold til skole, uddannelse, arbejde og social interaktion.

Jeg har haft mange unge og voksne i behandlingsforløb, som kan genkende angst symptomerne fra de var børn. De vidste ikke det var angst, de troede symptomerne var forbigående, at det var deres egen skyld, at de havde gjort noget forkert, at de fejlede noget.

Sådan er jeg selv vokset op, og måske du kan genkende ovenstående? Da jeg var barn fandtes angsten ikke, og så gjorde den alligevel, for jeg var et meget ængstelig barn. Jeg vidste det ikke, jeg var jo bare, som jeg var.

Angsten lever ofte i det skjulte, fordi den er svær at identificere, hvis ikke man kender symptomerne. Og stadig den dag i dag er angsten omgærdet med tabuer; at angst er et tegn på svaghed, at man er syg, fejler noget, dårlig opdragelse, selvforskyldt, hypokondri mv. 

Tabuiseringen har mange alvorlige konsekvenser for eksempel,  at den angsteramte eller familien til den angstramte ikke søger hjælp. Og derfor går mange børn, unge og voksne rundt med en uopdaget angstproblematik.

Når angsten hæmmer liv, tanker, følelser, når den nedsætter livskvaliteten og forringer sociale og arbejdsmæssige muligheder, taler man om, at angsten gør en syg. Det er alvorligt, og det skal tages alvorligt, fordi ubehandlet angst ofte fører til ensomhed, depression og misbrug.

Kontakt Helle Fonager

Ring mig op

5 + 12 =

Jeg har telefontid mandag - fredag fra kl. 9-10. Læg gerne en besked hvis jeg er optaget, eller du ringer udenfor telefontiden. 

Når angstens dikterende stemme råber til dig

Stop op, træk vejret og bliv bevidst om nuet, der hvor du er! Er der en løve, kæmp eller løb. Er der ikke en løve, fortsæt med at trække vejret stille og roligt.

Jeg har telefontid mandag - fredag fra kl. 9.00 - 10.00. Læg gerne en besked, hvis du ringer udenfor telefontiden, og hvis jeg er optaget. Du kan også sende en besked via kontaktformularen.

Tjek priser på samtaler her >>

 

 

©Helle Fonager 2020 | Mejlgade 95 4. sal, 8000 Aarhus C | M: 40870985 | M: h-fonager@mail.dk

Få min ebog - Motivation

Tusinde tak for din tilmelding