Facebook Instagram
Kontakt
Booking

Angsttyper - dit overblik

ICD-11: Angst og frygtrelaterede tilstande

ICD-11 i Danmark

WHO udgav ICD-11 globalt i 2022, og Danmark er – som mange andre lande – stadig i gang med overgangen fra ICD-10 til ICD-11. Implementeringen er forsinket, og du kan derfor fortsat møde begge klassifikationer i praksis.

I ICD-11 beskrives tilstande, hvor uro, frygt, angst, undgåelse og sikkerhedsadfærd bliver så vedvarende, at de begrænser hverdagen.

Klassifikationen skelner ikke mellem børn, unge og voksne, men giver en tydelig ramme, som vi kan oversætte direkte til praksis.

Angst og frygtrelaterede tilstande

Angst er en del af livet – og en del af det at være mennesket

At blive nervøs, ængstelig eller angst er en naturlig autonom respons, når vi bliver overvældet eller står i situationer, vi ikke helt kan overskue.

Angst er – i sin grundform – en vigtig overlevelsesmekanisme. Den hjælper os, når livet kræver noget af os.

Når angsten begynder at forstyrre hverdagen, når den påvirker relationer, trivsel, beslutninger, adfærd og vores forhold til os selv – er det tid til at stoppe op og undersøge, hvad der er på spil – for at skabe klarhed og retning.

Teksterne er skrevet til dig

– der dagligt møder børn, unge og voksne med angstproblematikker i din praksis som fagperson.

Du får et indblik i de angst- og frygtrelaterede tilstande, der beskrives i ICD-11 – den 11. udgave af Verdenssundhedsorganisationens (WHO) internationale klassifikation af sygdomme, helbredsproblemer og psykiske tilstande.

Angsttilstande

Spot angsten

  • Læg mærke til mønstrene: hvad er angsten primært drevet af?
  • Kig på reaktionerne i tanker, følelser, krop og adfærd – de indikerer, hvilken angsttype, der er på spil.
  • Vær opmærksom på, at angsttyperne ofte overlapper hinanden.
  • Vær nysgerrig på, hvornår angsten topper, og hvad den angstudfordrede gør for at få ro.
  • Undersøg hvad der undgås – bestemte steder, følelser, mennesker, specifikke situationer?
  • Spørg dig selv: Hvad forsøger angsten at beskytte imod?
  • Se efter sikkerhedsstrategier: tjekken, kontrol, ledsagelse, overforberedelse.

På Angstvejleder kurserne arbejder vi i dybden med de mønstre, der driver angstreaktioner.
Vil du stå stærkere i arbejdet med angst, finder du næste skridt lige her.

Læs om angstvejleder kurserne

Sådan hjælper viden om angsttyper dig i hverdagen

Når du kender de forskellige angsttyper, får du et klarere billede af, hvad der er svært for den angstudfordrede. Det bliver lettere at se bag om adfærden og forstå, hvorfor kroppen reagerer, som den gør.

Det handler ikke om diagnoser – det ligger uden for denne sides formål. Her handler det om faglig viden, der kan bruges i praksis.

Det handler om at møde den angstudfordrede i øjenhøjde og bruge viden om angsttyper til at forstå mønstret bag reaktionen. Når mønstret bliver tydeligt, bliver vejen frem også tydeligere.

Faglig viden om angst giver dig mulighed for at se sammenhænge, der ellers kan være skjulte – så du kan vejlede og støtte – uden at komme til at forstærke angsten.

Det giver ro, retning og en mere bæredygtig udvikling – både for den angstudfordrede og for dig som fagperson.

Hver angsttype indeholder

  • De særlige kendetegn.
  • Symptomerne inddelt i de 4 symptomgrupper: tanker, følelser, krop og adfærd.
  • Hvordan tilstanden viser sig hos børn, unge og voksne.
  • Et hands-on redskab, du kan bruge i din praksis.

Hands-on redskaberne er tænkt som et fagligt supplement – ikke som en erstatning for psykologisk behandling eller specialiseret indsats.

Brug dem med respekt for personens udviklingsniveau, belastning og kontekst. De anbefales kun til de 9 forskellige angst og frygtrelateret tilstande.

Bogen, der ændrede mit liv

I 2008, da jeg skrev min afgangsopgave til min eksamen som familie- og psykoterapeut gik det op for mig, hvad det var, der forstyrrede min sjælefred og holdt mig tilbage, min “ondt i kroppen” fik pludselig et navn; ANGST.

Opdagelsen og erkendelse kom, da jeg læste bogen Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi, af Esben Hougaard. Tænk, at nogen havde skrevet om mig, uden at kende mig. Viden om angst er transformerende, det kan jeg skrive under på.

Jeg var angst, hele min krop var fyldt med bange angst. Dybest set følte jeg mig ikke tryg ved nogen eller noget –

“VERDEN ER FARLIG”, “DU KAN IKKE REGNE MED ANDRE MENNESKER, DE VIL SVIGTE DIG”,“DET ER BLOT ET SPRØGSMÅL OG TID, FØR DE OPDAGER, AT DER ER NOGET I VEJEN MED DIG”

Jeg var overbevidst om, at jeg havde fejlet som mennekse, at jeg ikke var god nok.

Min Drivkraft

Jeg har tit undret mig over, hvorfor det var så svært for mig at folde mine drømme ud – at gøre det, som jeg inderlig brændte for og stå op for mig selv. Det har altid været let for mig at se de andres behov, hjælpe, hvor jeg kunne. Det var knap så enkelt, når det kom til mig selv og mine egne behov.

Det var ikke en bevidst handling – sådan var mit liv bare. Når jeg en sjælden gang stak hoved frem og talte fra hjertet var jeg fuld af selvbebrejdende anklager. Jeg var en hård selvkritikker, stillede store krav til mig selv – uden, at jeg var bevidst om det, sådan var jeg bare. Der var ikke mange omkring mig, der så tendenserne – jeg skjulte dem godt.

Beslægtede tilstande i ICD-11

(Siderne skulle have været udgivet midt februar – de er lidt forsinket, jeg beklager. Arbejdsprocessen trækker lidt ud – forventede udgivelse sidst i marts 2026)

Siden om de beslægtede tilstande i ICD-11 får sin helt egen side.

På siden kan du læse mere om OCD, BDD, Sygdomsangst, PTSD og Kompleks PTSD

Når siden er klar, åbner linket her

Hyppigt stillede spørgsmål

Hvornår udkommer ICD-11 i Danmark?

ICD-11 er udgivet globalt af WHO i 2022. Danmark er stadig i gang med at forberede implementeringen, som kræver omfattende tekniske, økonomiske og organisatoriske ændringer.

Derfor er der endnu ingen officiel dato for fuld ibrugtagning.
I praksis betyder det, at du i en periode fortsat vil møde både ICD-10 og ICD-11 i danske systemer.

Hvad er den primære forskel på ICD-10 og ICD-11 i forhold til angst?

Den største ændring er, at ICD-11 arbejder med tydelige kernekriterier fremfor lange symptomlister.

Det betyder kortere, mere præcise beskrivelser, hvor fokus ligger på det centrale mønster i hver angsttilstand.

Derudover er flere tilstande flyttet ud af angstkapitlet, fordi angsten er en reaktion – ikke den primære årsag (fx OCD, BDD, PTSD og Sygdomsangst).

Hvilke angsttyper findes der i ICD-11?

ICD-11 beskriver 9 angst- og frygtrelaterede tilstande, hvoraf 5 af af angsttilstandene har fået tilføjet en “Specifier” – “med panikanfald”.

Kort beskrevet: Der kan opleves pludselige, intense anfald af frygt, ubehag, angst som led i den primære angsttilstand. Det betyder, at panikanfaldene forekommer – med de udgør ikke selve kernen i angsttilstanden. ICD-11 anvender specifieren for at nuancere sværhedsgrad. 

  1. Generaliseret angsttilstand (+ Specifier)
  2. Panikangst
  3. Panikangst med agorafobi
  4. Agorafobi (+ Specifier)
  5. Social angsttilstand (+ Specifier)
  6. Selektiv mutisme
  7. Separationsangsttilstand (+ Specifier)
  8. Specifik fobi (+ Specifier)
  9. Blandet angst- og depressiv tilstand.

Dertil kommer de beslægtede tilstande OCD, BDD, Sygdomsangst, PTSD og Kompleks PTSD, som ligger i andre kapitler.

Hvorfor er OCD ikke længere i angstkategorien?

Fordi kernen i OCD er tvangstanker og ritualer – ikke angst.
Angsten opstår som reaktion på tvangstankerne, og derfor er OCD i ICD-11 flyttet til kapitlet Obsessive-Compulsive and Related Disorders.

Hvad er forskellen på panikangst og panikangst med agorafobi?

Panikangst handler om uventede panikanfald.

Panikangst med agorafobi opstår, når panikanfaldene kobles til bestemte steder eller situationer, hvor personen frygter ikke at kunne komme væk eller få hjælp.

Hvordan viser angst sig forskelligt hos børn, unge og voksne?

Kernen er den samme, men udtrykket varierer.

Børn reagerer ofte med adfærd og undgåelse, unge med skam og kontrolstrategier, voksne med bekymring, udmattelse og reduceret funktion.

ICD-11 skelner ikke mellem aldersgrupper – det gør du i praksis.

Kan man arbejde med angst uden at være psykolog?

Ja. Mange fagpersoner arbejder allerede professionelt, trygt og ansvarligt med angst i deres praksis.

Det afgørende er, at du arbejder inden for dit faglige område og kender dine rammer: at du støtter, aflaster, strukturerer og vejleder — og, at du henviser videre, når der er behov for behandling.

Specialiseret behandling ligger hos psykologer eller psykiatrien – med vægt på det psykiatrien.

Angstvejleder kurserne er udviklet til fagpersoner fra en bred vifte af professioner, der møder børn, unge, voksne og deres pårørende i hverdagen:

Her får du et overblik over de faggrupper, der har været med på Angstvejleder kurserne. Hvis du er i tvivl, om du er i målgruppe, tøv ikke, ring eller send en mail.

Kurserne målrettet ledere og fagpersoner indenfor nedenstående faggrupper.

Pædagogiske og undervisende faggrupper:

AKT-lærere
Lærere
Pædagoger
Specialpædagoger
Undervisere

Social- og sundhedsfaglige faggrupper:

Ergoterapeuter
Fysioterapeuter
Pæd/SOSU-assistenter
Jordemoder
Social- og sundhedshjælpere
Socialrådgivere
Sundhedsplejersker
Sygeplejersker
Tandklinikassistent

Faggrupper inden for terapi og behandling:

Familiebehandlere
Misbrugsbehandlere
Psykoterapeuter og familieterapeuter
Psykomotoriske terapeuter
Psykologer

Støtte- og vejledningsfaglige faggrupper:

Bostøtter
Familiekonsulenter
Jobkonsulenter
Mentorer
Misbrugsvejledere/konsulenter
SSP-vejledere
UU-vejledere

Kort sagt: Dig, der arbejder professionelt med børn, unge, voksne og deres pårørende – og ønsker mere faglig klarhed, tryghed og retning i arbejdet med angst.

Bliv certificeret angstvejleder

Vil du styrke dit faglige fundament, finder du næste skridt her.

Se aktuelle hold og datoer

Helle Fonager

Underviser, Supervisor, Familie- og Psykoterapeut MPF

Har du spørgsmål – eller er du i tvivl om næste skridt?

Hvis du er i tvivl om, hvad der er det rigtige for dig i forhold til angstvejleder kurserne, er du altid velkommen til at tage kontakt.

Vi kan tage en uforpligtende snak og afklare næste skridt. Du kan ringe eller skrive – og hvis jeg ikke tager telefonen, læg gerne en besked.

Ring til mig

+45 40 87 09 85

Send mail

info@hellefonager.dk

Specialiseret i angstbehandling