Social angst
ICD-11: Angst- og frygtrelateret tilstand
Frygten for at blive vurderet af andre
Angsten handler sjældent om at være sammen med mennesker i sig selv, men om frygten for at gøre noget forkert, fremstå utilstrækkelig eller blive negativt vurderet.
Mange beskriver det som en konstant indre opmærksomhed på, hvordan de tager sig ud i andres øjne.
Når opmærksomheden vender indad
I praksis fylder tankerne ofte før, under og efter sociale situationer. Før situationen kan der være stærk forventningsangst, undervejs en intens selvbevidsthed, og efterfølgende en tendens til at gennemgå alt, hvad der blev sagt og gjort.
Kroppen reagerer ofte med rødmen, rysten, hjertebanken eller anspændthed, hvilket igen kan forstærke angsten for at blive opdaget.
Bliv Certificeret Angstvejleder
Bliv klædt på til at arbejde ud fra den nye ICD-11 klassifikation.
Strategier, der søger at undgå – og samtidig fastholder angsten
Mennesker med social angst udvikler ofte strategier for at beskytte sig mod ubehaget. Det kan være at tale lidt, undgå øjenkontakt, forberede sig overdrevent, gemme sig i baggrunden eller helt undgå bestemte situationer som fremlæggelser, møder, sociale arrangementer eller uformelle samtaler.
Strategierne giver kortvarig lettelse, men fastholder over tid angsten og begrænser deltagelse og livsudfoldelse.
Social angst kan være særligt smertefuld, fordi den rammer relationer, fællesskab og følelsen af at høre til. Mange skammer sig over deres angst og skjuler den for omgivelserne, hvilket kan føre til ensomhed og lavt selvværd.
Som fagperson er din opgave at skabe et trygt rum, hvor personen kan få øje på mønstrene bag angsten og gradvist opbygge mod og tillid i sociale sammenhænge.
Nuancering i ICD-11
Social angst med panikanfald (Specifier i ICD-11)
Når panikanfald optræder som en del af social angsttilstand
I ICD-11 kan flere angsttilstande angives “med panikanfald”, hvis personen oplever pludselige, intense anfald af angst, frygt eller ubehag som led i den primære tilstand.
Det betyder, at panikanfaldene forekommer – men de udgør ikke selve kernen i angsttilstanden. Den bærende problematik er fortsat angst og frygt for social vurdering, kritik, at fejle eller at fremstå forkert i andres øjne.
Forskellen er vigtig:
Ved panikangst er de uventede panikanfald selve omdrejningspunktet.
Ved en angsttilstand med panikanfald opstår anfaldene i relation til den eksisterende angst.
Som fagperson giver det mening at være opmærksom på denne nuance, fordi panikanfald kan øge undgåelse, sikkerhedsstrategier og funktionspåvirkning – selv når de ikke er den primære angsttilstand.
Eksempel: Panikanfaldene kan opstå i forbindelse med sociale situationer, hvor man oplever, frygter at blive vurderet og situationer med præstation.
ICD-11 anvender specifieren for at nuancere sværhedsgrad og klinisk billede – uden at ændre den primære diagnose.
Social angst – symptomliste efter ICD-11
Tanker
- De kan se, jeg er nervøs
- Jeg siger noget forkert
- De tænker dårligt om mig
- Selv-kritiske tanker
- Overvågning af egen adfærd og egne tanker
Følelser
- Angst i sociale situationer
- Skam
- Usikkerhed
- Nervøsitet
- Frygt for afvisning eller kritik
Krop
- Rødmen
- Hjertebanken
- Rysten
- Svedtendens
- Muskelspændinger
- Maveuro
- Tør mund
Adfærd
- Undgåelse af sociale situationer
- Tilbagetrækning eller tavshed
- Overforberedelse
- Sikkerhedsadfærd (fx gemme sig, tale lidt)
- Granskning af sociale situationer bagefter
Hvordan tilstanden viser sig hos børn, unge og voksne
Børn
Børn med social angst kan være meget stille, tilbageholdende eller klæbende over for kendte voksne. De kan undgå at sige noget i klassen, lege med jævnaldrende eller deltage i nye aktiviteter.
Unge
Hos unge bliver angsten ofte tydelig i skolesammenhænge og sociale fællesskaber. Frygten for at skille sig ud eller blive vurderet kan føre til isolation, fravær eller overdreven tilpasning.
Voksne
Voksne oplever ofte, at social angst påvirker arbejdsliv, relationer og netværk. Møder, præsentationer, smalltalk og sociale arrangementer kan være stærkt belastende, og mange begrænser sig for at undgå ubehag.
Hands-on redskab: Opmærksomhedsskifte i sociale situationer
Formål:
At reducere selvfokus og mindske angst i sociale situationer.
Sådan gør du:
- Hjælp personen med at opdage, hvor meget opmærksomhed der er rettet indad.
- Træn bevidst at flytte fokus udad: lytte, observere, være nysgerrig på andre.
- Aftal små sociale øvelser, hvor fokus er på kontakt frem for præstation.
- Reflektér efterfølgende: Hvad lagde du mærke til, da fokus var udenfor dig selv?
Hvorfor virker det? Når selvfokus mindskes, falder angstniveauet, og sociale situationer opleves mindre truende. Personen får nye erfaringer med at være til stede uden konstant selvvurdering.
Faldgrube:
Undgå at presse for hurtigt på præstation. Tryghed og tempo er afgørende.
Vigtig info: Eksponering er en strategi, en metode, der først anvendes, når den angstudfordrede har lært angsthåndtering.
[Mini-reference:
Dette materiale bygger på WHO’s ICD-11 klassifikation (Anxiety and Fear-Related Disorders) samt gængs evidensbaseret viden om angstbehandling.]
Mere viden om Angst
Møder du mange børn, unge eller voksne, der udfordret af angst i dit praksisfelt?
Som fagperson kan du gøre en stor forskel. Læs om det Certificeret Angstvejleder kursus, der er målrettet fagpersoner og ledere, der arbejder med børn, unge og voksne.