Blandet angst- og depressiv tilstand
ICD-11: Angst- og frygtrelaterede tilstande
Når angst og nedtrykthed optræder side om side
Det er samspillet mellem de to, der skaber belastningen. Mange beskriver det som at være fanget i en kombination af uro, tristhed, håbløshed og udmattelse.
Uro, tristhed og manglende overskud i hverdagen
Angsten viser sig ofte som indre uro, bekymringer og anspændthed, mens de depressive træk kan komme til udtryk som nedsat energi, glædesløshed, manglende motivation og lavt selvværd.
De to tilstande forstærker hinanden: angsten tapper energien, og den depressive tilbagetrækning reducerer handlekraften. Samlet kan det give oplevelsen af at være fastlåst og uden retning.
Når handlekraft og håb langsomt svækkes
I praksis kan denne tilstand være svær at få øje på, fordi symptomerne ofte fremstår diffuse og skiftende. Nogle dage fylder angsten mest, andre dage tristheden eller trætheden.
Mange har svært ved at sætte ord på, hvad der præcist er galt, og beskriver i stedet en generel følelse af ikke at fungere som tidligere.
Det kan føre til frustration – både hos den angstudfordrede og i omgivelserne.
Blandet angst- og depressiv tilstand påvirker ofte daglig funktion, arbejdsevne, relationer og livskvalitet. Samtidig kan den være lettere at overse, fordi symptomerne hver for sig kan virke “for milde”.
Som fagperson er din rolle vigtig i forhold til at se helheden, normalisere reaktionerne og støtte personen i at genfinde struktur, håb og bevægelse i hverdagen.
Blandet angst- og depressiv tilstand - symptomliste efter ICD-11
Kort faglig note:
Symptomlisten skal ses som en helhed, ikke et tjekskema.
Blandet angst- og depressiv tilstand vurderes ud fra samspillet mellem vedvarende uro, nedtrykthed, kropslig spænding, bekymring og funktionspåvirkning – ikke ud fra antal symptomer.
Tanker
- Bekymringer og grublerier
- Negative tanker om sig selv
- Oplevelse af utilstrækkelighed
- Tanker om ikke at slå til
- Vanskeligheder ved at se muligheder og løsninger
Følelser
- Vedvarende uro
- Nedtrykthed
- Manglende glæde
- Irritabilitet
- Overvældelse
- Følelse af håbløshed
Krop
- Træthed eller udmattelse
- Muskelspændinger
- Uro i kroppen
- Søvnforstyrrelser
- Hovedpine
- Mavegener
Adfærd
- Nedsat aktivitet
- Tilbagetrækning
- Undgåelse af krav og ansvar
- Vanskeligheder ved at tage initiativ
- Tendens til passivitet
Hvordan tilstanden viser sig hos børn, unge og voksne
Børn
Børn kan virke mere stille, bekymrede eller trætte end tidligere. De kan miste lysten til leg, blive lettere frustrerede og have svært ved at overskue skolekrav. Ofte ses både uro og tristhed side om side.
Unge
Hos unge kan tilstanden vise sig som skoletræthed, lav motivation, bekymringer og social tilbagetrækning. Mange oplever et pres for at fungere, samtidig med at energien mangler.
Voksne
Voksne beskriver ofte en kombination af stressfølelse, bekymringer og manglende overskud. Hverdagen kan opleves tung, og selv små opgaver kræver stor energi. Mange føler sig fastlåste og mister troen på forandring.
Læs mere om
- Angstvejleder kurserne - tjek hold og datoer
- Beslægtede tilstande i ICD-11 (udkommer snart)
- Hvad er angst?
- Angst – symptomer og adfærd
Vigtig faglig note
Teksterne på denne side er forenklede, faglige overblik og kan ikke bruges til at stille diagnoser – hverken for fagpersoner eller i forbindelse med selvvurdering.
Beskrivelserne er sammenfatninger af ICD-11 og gængs viden og kan ikke erstatte professionel udredning.
Hands-on redskab: Små skridt og genopbygning af handlekraft
Formål:
At bryde passivitet og støtte genopbygning af energi og håb.
Sådan gør du:
- Hjælp personen med at identificere små, overskuelige handlinger i hverdagen.
- Aftal konkrete og realistiske mål, der kan gennemføres trods lav energi.
- Arbejd med at skabe struktur og forudsigelighed.
- Reflektér over fremskridt – også de små.
Hvorfor virker det?
Små succesoplevelser styrker handlekraft og modvirker både angst og depressiv tilbagetrækning. Bevægelse skaber bevægelse.
Faldgrube:
For store krav kan forstærke håbløshed. Det skal være muligt at lykkes.
Vigtig info:
Eksponering er en strategi, en metode, der først anvendes, når den angstudfordrede har lært angsthåndtering.
[Mini-reference:
Dette materiale bygger på WHO’s ICD-11 klassifikation (Anxiety and Fear-Related Disorders) samt gængs evidensbaseret viden om angstbehandling.]
FAQ
Hyppigt stillede spørgsmål
1) Hvad betyder det, at angst og depressive symptomer optræder samtidigt?
Det betyder, at personen oplever symptomer fra både angst og depression på samme tid.
Angsten kan fx vise sig som bekymringer, indre uro og anspændthed, mens de depressive symptomer kan vise sig som nedtrykthed, mindre glæde, lav energi eller manglende motivation.
Ved blandet angst- og depressiv tilstand er det netop kombinationen og samspillet mellem symptomerne, der skaber belastningen. Derfor giver det ikke altid mening kun at spørge: “Er det angst eller depression?”
Nogle gange er det mere hjælpsomt at undersøge: Hvordan påvirker de forskellige symptomer hinanden – og hvad betyder det for personens hverdag?
2) Hvordan adskiller blandet angst- og depressiv tilstand sig for både en angsttilstand og en depression?
At have både angst og depressive symptomer er ikke i sig selv det samme som at have blandet angst- og depressiv tilstand.
Ved denne tilstand er der symptomer fra begge områder, men symptomernes karakter og omfang skal ses samlet. Hvis symptomerne derimod opfylder kriterierne for andre selvstændige tilstande, skal billedet vurderes anderledes.
Det er derfor ikke en betegnelse for enhver situation, hvor angst og nedtrykthed optræder samtidig.
For fagpersonen er pointen at se helheden frem for at tælle enkelte symptomer. Den diagnostiske vurdering hører til hos fagpersoner med kompetence til at foretage den.
3) Hvorfor kan det være svært selv at sætte ord på, hvad der er galt?
Fordi symptomerne kan flyde sammen og opleves forskelligt fra dag til dag.
Den ene dag kan bekymringer og indre uro fylde mest. En anden dag kan det være trætheden, nedtryktheden eller manglen på initiativ. Nogle oplever først og fremmest, at de ikke fungerer som tidligere, uden præcist at kunne forklare hvorfor.
Det kan også gøre tilstanden vanskelig for omgivelserne at få øje på. Der behøver ikke være ét tydeligt symptom, som forklarer det hele.
Derfor kan det være mere hjælpsomt at undersøge mønstret over tid end at lede efter én enkelt forklaring på, hvordan personen har det.
4) Hvordan kan angst og nedtrykthed komme til at forstærke hinanden?
Bekymringer og vedvarende uro kan bruge meget energi. Når overskuddet falder, kan det blive sværere at tage initiativ, være sammen med andre eller gøre de ting, der normalt giver glæde og mening.
Mindre aktivitet og flere fravalg kan samtidig øge oplevelsen af at stå stille eller ikke slå til. Det kan forstærke nedtryktheden og gøre det endnu vanskeligere at handle.
Der kan dermed opstå en cirkel:
Uro og bekymringer → mindre energi og overskud → mindre aktivitet → færre positive erfaringer → øget nedtrykthed → mindre handlekraft.
Når man får øje på cirklen, bliver det også lettere at finde de steder, hvor den kan brydes.
5) Hvorfor kan selv små opgaver pludselig føles uoverskuelige?
Når både angst og depressive symptomer fylder, kan noget, der tidligere var enkelt, kræve langt mere energi.
En mail kan rumme bekymringen for at formulere sig forkert. En aftale kan kræve både energi til at komme afsted og håndtering af uro. Selv almindelige praktiske opgaver kan føles store, når overskuddet og troen på egen formåen er reduceret.
Udefra kan manglende handling let ligne manglende motivation. Men adfærden fortæller ikke i sig selv, hvad der står i vejen for handlingen.
Bag den samme passivitet kan stå bekymring, udmattelse, håbløshed, frygt for at fejle – eller flere ting på én gang.
Samme synlige passivitet – forskellige processer bagved.
6) Skal man vente på motivationen, før man begynder at gøre noget igen?
Ikke nødvendigvis.
Når energien og handlekraften er lav, kan det være svært at vente på, at lysten eller motivationen kommer først. Nogle gange opstår motivationen netop gennem erfaringen med at komme i gang og opdage: Det kunne jeg faktisk godt.
Det betyder ikke, at personen skal presses til store forandringer. Små, konkrete og realistiske handlinger kan være et mere hjælpsomt udgangspunkt.
En kort gåtur, et bad, én praktisk opgave eller kontakt til et andet menneske kan være et skridt.
Bevægelse kan skabe bevægelse – også før motivationen er fulgt helt med.
7) Hvordan støtter jeg uden at stille for store krav - eller komme til at overtage?
Ved at finde det sted, hvor personen bliver støttet til handling uden at blive overvældet.
Hvis kravene bliver for store, kan endnu en oplevelse af ikke at lykkes forstærke håbløsheden. Men hvis omgivelserne overtager alt, får personen færre muligheder for selv at erfare: Jeg kan stadig handle og påvirke min situation.
Det kan derfor være hjælpsomt at gøre opgaven mindre og mere konkret frem for straks at fjerne den.
Spørgsmålet kan være: Hvad er et lille nok skridt til, at det er muligt – og samtidig stort nok til, at det stadig er personens eget skridt?
Målet er ikke høj fart. Det er gradvist at genopbygge handlekraft.
8) Hvad skal jeg som fagperson være særligt opmærksom på, når håbløsheden fylder?
Håbløshed kan være en del af det depressive symptombillede, men den skal tages alvorligt – især hvis den bliver udtalt eller tiltager.
Hvis personen giver udtryk for, at livet ikke er værd at leve, tanker om døden, selvskade eller selvmord, er det vigtigt at spørge direkte ind og sikre, at personen får relevant faglig vurdering og hjælp.
At spørge til selvmordstanker skaber ikke tankerne. Tværtimod kan et direkte og roligt spørgsmål give mulighed for at fortælle om noget, personen måske har haft svært ved selv at bringe op.
Som fagperson behøver du ikke kunne løse det hele i samtalen. Men du skal reagere på det, du hører, og hjælpe personen videre til relevant hjælp.
9) Hvornår bør man søge professionel hjælp ved blandet angst- og depressiv tilstand?
Det er relevant at søge professionel hjælp, når uro, bekymringer, nedtrykthed, træthed eller manglende handlekraft bliver vedvarende og begynder at påvirke hverdagen, relationerne, uddannelse, arbejde eller livskvalitet.
Man behøver ikke selv kunne afgøre, om det primært handler om angst, depression eller en kombination. Netop når symptomerne flyder sammen, kan en faglig vurdering være hjælpsom.
Man behøver heller ikke vente, til problemerne er blevet alvorlige. Det kan altid være hjælpsomt at tale med nogen om det, man oplever.
Hvis der søges professionel hjælp, er det vigtigt at undersøge, om den person, man vælger, har relevant evidensbaseret viden om både angst og depressive symptomer og om, hvordan de kan påvirke hinanden.
Møder du mange børn, unge eller voksne, der udfordret af angst i dit praksisfelt?
Som fagperson kan du gøre en stor forskel. Læs om det Certificeret Angstvejleder kursus, der er målrettet fagpersoner og ledere, der arbejder med børn, unge og voksne.