Selektiv mutisme
ICD-11: Angst- og frygtrelateret tilstand
Når stemmen låser af angst
Det er vigtigt at forstå, at der ikke er tale om manglende sprogkundskaber eller trods, men om angst.
Barnet, den unge eller den voksne vil ofte gerne tale – men kan ikke få stemmen frem, når angsten tager over.
Tavshed som beskyttelse i bestemte situationer
Tilstanden ses hyppigst hos børn, men kan også forekomme hos unge og voksne, især hvis den ikke er blevet forstået og støttet tidligt.
Typisk taler barnet frit derhjemme, men er tavst i skole, institution eller over for bestemte personer.
Tavsheden fungerer som en beskyttelse mod den intense angst, der opstår i situationer, hvor der forventes tale. Det er vigtig at pointere, at tavsheden er ufrivillig.
Bliv Certificeret Angstvejleder
Bliv klædt på til at arbejde ud fra den nye ICD-11 klassifikation.
Når pres forstærker tavsheden
I praksis kan selektiv mutisme let misforstås som generthed, stædighed eller manglende motivation. Men bag tavsheden ligger ofte en markant social angst og en stærk kropslig reaktion, hvor stemmen “låser”. Jo mere pres der lægges på at tale, jo mere forstærkes angsten – og dermed tavsheden.
Selektiv mutisme påvirker deltagelse, læring og sociale relationer. Mange børn bliver overset, fordi de ikke fylder, mens andre oplever frustration over ikke at kunne vise, hvad de kan.
Som fagperson er din opgave at skabe trygge rammer, reducere pres og støtte gradvis kommunikation på en måde, der tager højde for angstens mekanismer.
Selektiv mutisme – symptomliste efter ICD-11
Tanker
- Jeg kan ikke få ordene frem
- Hvis jeg taler, går det galt
- Frygt for opmærksomhed
- Forventning om at fejle
- Overvågning af omgivelserne
Følelser
- Angst i bestemte sociale sammenhænge
- Utryghed
- Skam
- Overvældelse
- Frygt for at blive vurderet
Krop
- Muskelspænding
- Fastlåst kropsholdning
- Lav eller manglende stemme i bestemte situationer
- Uro i kroppen
- Træthed efter sociale krav
Adfærd
- Tavshed i bestemte situationer
- Undgåelse af situationer med talekrav
- Brug af nonverbal kommunikation
- Klæben sig til trygge personer
- Tilbagetrækning i grupper
Hvordan tilstanden viser sig hos børn, unge og voksne
Børn
Børn med selektiv mutisme taler ofte frit derhjemme, men er tavse i institution eller skole. De kan kommunikere nonverbalt og virker ofte veltilpassede, men indadvendte. Pres for at tale øger typisk angsten.
Unge
Hos unge kan tavsheden vise sig i bestemte fag, grupper eller sociale sammenhænge. Mange oplever stor indre uro og frustration over ikke at kunne deltage mundtligt på lige fod med andre.
Voksne
Voksne kan have svært ved at tale i bestemte professionelle eller sociale situationer, fx møder eller præsentationer. Tavsheden kan ledsages af skam og lavt selvværd, især hvis tilstanden har stået på længe.
Hands-on redskab: Tryg kommunikation uden talepres
Formål:
At reducere angst og støtte gradvis kommunikation uden at øge pres.
Sådan gør du:
- Fjern direkte krav om tale i utrygge situationer.
- Brug alternative kommunikationsformer (nik, pegen, skrivning).
- Skab forudsigelige og trygge rammer.
- Arbejd gradvist med små skridt mod tale, når trygheden øges.
Hvorfor virker det? Når angsten falder, bliver stemmen mere tilgængelig. Kommunikation udvikles bedst gennem tryghed – ikke pres.
Faldgrube:
Gentagne opfordringer til “bare at sige noget” kan forværre tilstanden.
Vigtig info: Eksponering er en strategi, en metode, der først anvendes, når den angstudfordrede har lært angsthåndtering.
[Mini-reference:
Dette materiale bygger på WHO’s ICD-11 klassifikation (Anxiety and Fear-Related Disorders) samt gængs evidensbaseret viden om angstbehandling.]
Mere viden om Angst
Møder du mange børn, unge eller voksne, der udfordret af angst i dit praksisfelt?
Som fagperson kan du gøre en stor forskel. Læs om det Certificeret Angstvejleder kursus, der er målrettet fagpersoner og ledere, der arbejder med børn, unge og voksne.