Viden om angst er første step i angsthåndtering
Viden om angst er vigtig, både for den, der er udfordret af angst og for pårørende. Det er også vigtigt for fagpersoner, der arbejder med børn, unge og voksne, særligt sårbare børn, unge og voksne.
Du har brug for viden om angst for at kunne arbejde med angsten, udfordre den og lære at overvinde den.
Det vi ikke forstår, virker mere overvældende og skræmmende på os. Jeg får ofte spørgsmålet, hvorfor lige mig?
Angst – symptomer og adfærd
Angst påvirker både krop, tanke, følelse og adfærd.
Det er ikke selve oplevelsen, situationen, der skaber angsten. Det er det, du tænker om oplevelsen. De tanker, du har både før, under og efter.
En stor og vigtig del af angstbehandlingen er viden om angst, også kaldet psykoedukation. Det er vigtigt at forstå angsten, hvorfor din krop reagerer som den gør, hvad det hele handler om, og hvordan det hænger sammen.