fbpx

FOREDRAG - TRÆD UD AF ANGSTEN

Torsdag d. 28. februar, 2019. kl. 18.30 – 21.00 – Bygningen, Vejle.

Der serveres kaffe/te/vand og lidt til den søde tand. Der er meget at glæde sig til.

Du kan vælge mellem to billettyper:

Early bird billet til 140 kr. (normalpris 175 kr. ) eller billet inkl. et af mine online kurser kun 340 kr. Her sparer du op til 655 kr. Der serveres kaffe/te/vand og lidt til den søde tand. Der er meget at glæde sig til.

Der er begrænset antal billetter, så vent ikke forlænge. Tilbuddet om billet inkl online kursus, gælder kun når du køber din billet online – der kan ikke købes ved døren.

Et foredrag med en stor kærlighed til livet...

og alt det dine drømme drømmer om

Det glæder mig at mærke den store interesse for mit foredrag

Jeg har holdt en længere pause og er nu klar til den helt store Danmarks Tour i 2019. De nye datoer er sat i kalenderen - tjek nederst på siden, hvor du også finder linket til køb af billet. Jeg har lagt en stor bonus oveni billetten - du kan nu købe billet inkl. et af mine online kurser til kun 340 kr.

Læs mere om online kurserne her >>

Om Foredraget

Gennem foredraget bliver du klogere på angstens kendetegn og særlige kommunikationsform, så du kan lære at genkende den og dermed forhandle dig frem til en bedre kontrakt, som tilgodeser, det du drømmer om og gerne vil udrette i dit liv..

Foredraget er delt op i tre dele - i de første 2 tredjedele af foredraget gennemgår jeg alle de alle de kognitive metoder og strategier, man bruger i angstbehandlingen i dag. Vælger du billet inkl. et af online kurserne "Hjælp dit angste barn" (til forældre) eller "Træd ud af angsten" (til voksne) får du alle metoder og strategier med hjem. I Social Skille Bootcamp gennemgår jeg alle de selvbeskyttende sociale færdigheder, som med garanti vil styrke dit selvværd - det forhold du har til dig selv.

I den sidste tredjedel kommer transformationen - der hvor du træder ud af angsten og ind i friheden. Hvad kan du gøre, helt konkret? Det fortæller jeg om. Jeg illustrerer, hvordan du kan håndtere frihedens eksistentielle dilemmaer, så de ikke spænder ben for dig. Og det begynder med en drøm, et mål og en plan!

Fra stort til småt - om det er et karriereskifte, en ny uddannelse, at sige din mening højt, blive mere sikker i det sociale sammenspil, stå ved dig selv uden at gå på kompromis, selvom andre eller dine nærmeste synes noget andet, bede om hjælp, sætte dig selv først uden straks at få dårlig samvittighed, tage bussen, sige til eller sige fra, turde være uenig med din partner, svømme helt ud på det dybe vand, holde en tale eller et foredrag - hvad end det er, så er det muligt... og det er pointen.

Jeg håber, jeg har vakt din nysgerrighed, at vi ses til foredraget - og tag gerne en, to, tre, med, så du har nogen at dele oplevelsen med bagefter. Foredraget er primært for voksne, børn fra 15 år og op efter er velkommen.

 

 

Angst kan behandles

- og det kan jeg sige med hånden på hjertet. Der er en vej ud af angsten og ind i friheden. Jeg har selv gået den, jeg kender den indefra og ud. Jeg ved, det er muligt. Jeg ved også, at det tager tid, at det er hårdt undervejs, at du vil blive overvældet og have lyst til at give op...mange gange. Derfor er det bedst at være sammen med andre, som ved, hvordan det er at kæmpe med angsten. En ting står fast - det er ikke muligt at slippe angsten - du kan lære at træde ud af den, så den ikke overhaler dig indenom.

 

 

Bagved angsten høres ofte en negativ stemme, som ikke har den store tiltro til dig og det du kan - i virkeligheden.

Du får en ide, en tanke, en impuls, en lyst, og sekundet efter forstyrrer de negative, opgivende, bange tanker dig med bekymringer, katastrofe tanker og rigide holdninger, som slukker for din motivation og dit mod....

• ÅH NEJ - hvad nu hvis!
• NEJ, det går ikke!
• NEJ det kan jeg ikke!
• Jeg har bare ikke lyst – længere er den ikke!
• HVAD vil de andre ikke tænke - hvad tænker de andre?
• Det klarer jeg ALDRIG!
• Jeg er IKKE GOD NOK!
• Hvis jeg gør det, siger det - vil de andre opdage, hvor DUM og UVIDENDE jeg i virkeligheden er - og så vil de aldrig tale til mig igen!
• Hvis jeg siger, hvordan jeg virkelig har det... såååå sker der helt sikkert noget slemt!
• Jeg ved det ikke - det ved jeg ikke - jeg ved det virkelig ikke!
• Hvis jeg melder mig til et foredrag om angst, hvad vil min familie, mine venner, min kæreste ikke tænke om mig?
• Jeg har ikke ANGST - tror du jeg er syg!
• Bekymringer er en god ting - godt at være velovervejet!
• Jeg er ikke bange for noget - jeg er, som jeg er - TAKE IT OR LEAVE IT!

Og sådan kunne jeg blive ved - for bag angsten er der uendelige mange negative, opgivende, bekymrede udsagn og rigide, markante meninger. Angstens primære opgave er at sikre din overlevelse - her tages der ikke hensyn til dit selvværd. Angsten, som aktiveres af dine tanker, har et meget primitivt og meget urealistisk syn på dit potentiale og dine muligheder. Du kan meget mere end du tror...

Angst er et normalt psykologisk begreb, som beskriver, den stærkeste følelse vi har.

Det er en følelse, du kan lære at håndtere og overvinde med de rette metoder og strategier. Det er muligt, jeg har selv gået hele vejen, og jeg har hjulpet rigtig mange børn, unge og voksne. Mit mål er at inspirere og vise dig, helt konkret, hvordan du kan sætte processen i gang - trin for trin.

Vi skal kunne blive bange, ellers ville vi leve livet farligt. Det er, når angsten giver psykologiske udfordringer i hverdagen, at der er brug for at gribe ind. Du, eller dit barn har brug for nye færdigheder og nye strategier, når angsten hæmmer og forhindrer de daglige aktiviteter og gøremål. Når bekymringer (tanker) forstyrrer bevægelsesfriheden, beslutninger, evnen til at vurdere om en situation er farlig, selvreguleringen og selvværdet, er det et klart signal om, at de nuværende færdigheder og strategier ikke fungerer.

Når angsten bilder dig ind, at du ikke kan det, du gerne vil - når den bilder dig, at du kun kan lykkes, hvis du opnår det perfekte, har du brug for at give dig selv, dine tanker og antagelser et virkelighedstjek. Det perfekte findes nemlig ikke - det er og bliver en illusion. Perfektionisme er en virkelighedsflugt, som udfordrer selvværdet med urimelig, uopnåelige krav, som kan give stress, angst eller depression.

Tag en beslutning, som med garanti vil forandre dit syn på angsten og give dig fornyet håb.

Du kan og skal ikke gøre alting selv - her er der masser af hjælp og støtte.

Der er begrænset antal billetter, så vent ikke for længe. Foredraget er fra 18.30 - 21.00.

Du kan vælge mellem to billettyper:

Early bird billet til 140 kr. (normalpris 175 kr. ) eller billet inkl. et af mine online kurser kun 340 kr. Her sparer du op til 655 kr. Der serveres kaffe/te/vand og lidt til den søde tand. Der er meget at glæde sig til.

Der er begrænset antal billetter, så vent ikke forlænge. Tilbuddet om billet inkl online kursus, gælder kun når du køber din billet online – der kan ikke købes ved døren.

Billetsalget er i gang.

Om Helle Fonager

I min daglige praksis hjælper jeg børn, unge og voksne med at transformere angst til indre ro, selvsikkerhed og styrke, så de kan hjælpe sig selv og andre. Cool Kids og Chilled for børn og unge, kognitiv adfærdsterapi, ISTDP og Psykodynamisk terapi for voksne.

Jeg kalder det frihed til at være den du er - sammen med andre.

Foredraget er blevet til på baggrund af min egen historie og mine erfaringer fra min praksis.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 40 50 02 72  mandag, tirsdag og torsdag i tidsrummet 8.30 – 9.30. Du kan også sende en besked, så ringer jeg dig op.

Har du spørgsmål til foredraget?

Ring mig op

15 + 10 =

Foredrag - Træd ud af angsten og ind i friheden - Helle Fonager

 

Anmeldelser

 

Jeg har været til Helles foredrag om angst og havde slæbt/tvunget min teenager med (15 år). Hun sagde efterfølgende, at Helles foredrag burde komme ud i folkeskolen. Det var en kæmpe øjenåbner for os begge to, og Helle skaber et fantastisk trygt rum og indgyder en masse håb. Fantastisk foredrag!

Mikaela

Hej Helle. Jeg vil bare sige tusind, tusind tak for et meget givende og meget tilgængeligt foredrag som var utrolig nemt at relatere til mig selv. Wow hvor var det fantastisk at se dig stå så selvsikker og ude i friheden efter mange år med angst. Det gav mig et wake up Call til, at det er muligt at komme igennem...... Jeg har gået i terapi for angst mm, og føler godt jeg kender redskaberne og kæmper/arbejder med angsten hver dag... men føler mig desværre stadig fanget og føler jeg er gået i stå! Dit foredrag har sat mange følelser i gang inde i mig - jeg kunne så meget se mig selv, i det du sagde om at have fået nok af mig selv! Jeg har i dag tænkt meget over ALT hvad du sagde og prøvet at være positiv overfor mig, og jeg er begyndt at skrive en BUCKETLISTE.. Jeg blev virkelig inspireret af dig. Endnu engang tak for et godt og givende foredrag og tak for at dele din historie.

Caroline

Tak Helle for et dejligt oplysende foredrag i går. Tak fordi du normaliserer angsten og giver gode redskaber med. Flere ting var genkendelige og jeg nød også referencerne tilbage i tiden til "læderjakken med det røde foer" og "det taler vi ikke om". Det jeg personligt vil arbejde videre med er denne oplevelse "at du ikke må være glad". Tusind tak for den sætning. Tak for kaffe, oplysning & redskaber.

Gitte

Helle Fonager

I min daglige praksis hjælper jeg børn, unge og voksne med at transformere angst til indre ro, selvsikkerhed og styrke, så de kan hjælpe sig selv og andre. Cool Kids og Chilled for børn og unge, kognitiv adfærdsterapi for voksne.

 

©Helle Fonager 2018  | CVR: 34320268; | Syrenvej 15, 8240 Risskov | Tlf.: 40 50 02 72 | info@hellefonager.dk