Angst-behandling for børn
Hvordan ved jeg, om mit barn har angst?
Det er det spørgsmål, jeg oftest er blevet stillet, og med god grund. Det er mit håb, at du på denne side, får klarhed og svar på nogle af dine spørgsmål.
Jeg har lukket for angstbehandling for børn. Nederst på siden finder du link til angstbehandlere, der alle har deltaget på kurset i angstbehandling, som jeg afholder for terapeuter og psykologer.
Hvilke angstsymptomer skal I være særligt opmærksomme på?
Hold øje med undgåelsesadfærd, styret af tanker, bekymringer, der ikke helt harmonerer med den aktuelle situation, udfordring. Hvor du tænker, det her giver ikke mening.
Angst er et af tidens største udfordring blandt børn og unge. Og i denne post Corona tid har angsten fået en ny karakter, der både påvirker den sociale og kognitive alder. Mange ængstelige børn trækker sig fra ting, de før ville ha lyst og mod til.
En tidlig indsats gør en stor forskel
Du har som forælder brug for at vide, hvordan du kan hjælpe og støtte dit barn. Søg hjælp, hvis du er i tvivl, om det er angst. Vished er bedre end uvished.
Viden om angst er første skridt
Mange børn oplever forskellige fysiske og somatiske symptomer, der ofte trigger angsten for angsten. Det kan være:
- en indre uro, sitren, alert
- ængstelighed, anspændthed
- ondt i maven
- nervøs blære, diarre eller forstoppelse
- kvalme
- hjertebanken, trykken for brystet
- kvælningsfornemmelser
- svimmelhed
- overvældethed
- svedeture, kulde/varme
- tør i munden
- gråd/tåre, der kommer ud af det blå
Symptomerne er naturlige reaktioner på ængstelige tanker og ganske ufarlige. Viden om angst vil hjælpe dit barn med at forstå sammenhængen, at alt er ok, selvom det er ubehageligt.
Bekymringer, grublerier, overtænkning
Hvad nu hvis…
De bekymrede, bange, ængstelige “åh nej, hvad nu hvis tanker” dukker op i alle mulige forskellige situationer.
Og de er svære at kontrollere, hvilket forstærker angsten og ofte også angsten for angsten.
Det er vigtigt at vide, hvordan man skal takle bekymringerne, grublerier, overtænkning, så de ikke fjerner modet til at turde og motivationen til at gøre en aktiv indsats.
I angstbehandling lærer dit barn nye strategier til håndtering af tankerne. Strategier, der skal øves og trænes tit og ofte. Det er derfor vigtigt, at du som forældre også øver dig på stategierne, så du kan hjælpe og støtte dit barn i processen.
Der er fire symptomgrupper i en angstoplevelse, tankerne er et af dem.
Jeg kan, jeg vil, jeg tør, jeg gør - mit største ønske
Når angsten skal udfordres, er der brug for modet til at turde, på trods af. Opbygning af mod er centralt i angstbehandling, også her læres der nye strategier. Der er fokus på eksponering, lidt af gangen indtil du kan.
Angst er et normalt psykologisk begreb, som beskriver den stærkeste følelse, vi har – vi skal kunne blive bange.
For nogle børn opleves angsten dog så stærk, at den griber ind i de daglige aktiviteter og gøremål. Modet overskygges af angstens dikterende adfærd, der hele tiden hvisker, jeg kan ikke, jeg vil ikke, jeg tør ikke.
Det vi gør, vores adfærd, er styret af de tanker, der ligger bag. Derfor går arbejdet med tankerne forud for eksponering.
I angstbehandlingen lærer dit barn at håndtere angsten, de fysiske symptomer, tankerne og undgåelsesadfærden.
Angstbehandling for børn er et familiebaseret forløb
Dette betyder, at hele familien arbejder sammen om at lære de nye strategier og opbygge modig adfærd.
Når ens barn er udfordret af angst, er hele familien udfordret. Det kan du højst sandsynlig nikke genkendende til.
Angst smitter som ringe i vandet. Og nogen bliver lettere smittet end andre. Vi er forskellige, vi har forskellige nervesystemer, sådan er det.
En ængstelige hjerne er hurtig reagerende og ret sensitiv. Den er følsom overfor ydre stimuli og har ofte svært ved at skelne mellem en reel trusel og en forstillet trusel.
I angstbehandlingen får den ængstelige hjerne ny viden og nye strategier, så den kan lære at skelne.
Du kan læse mere om angst og hvorfor det er, som det er, her.
Angstens dikterende adfærd
Angstens dikterende adfærd er letgenkendelig, når du ved, hvordan den udtrykker sig. Jeg har lavet en punktliste med nogle af de mest karakteristiske adfærdstræk.
Det er vigtig at vide, at de er ufrivillige og ofte uden for dit barn bevidsthed.
Hvor mange kan du genkende hos dit barn?
Kan du genkende, at dit barn
- Har, eller har haft perioder med stress og depressive moods.
- Har en dikterende, tvangspræget tankerække af overdrevne bekymringer og måske også handlinger, der ikke giver mening.
- Er præget af rigide tankemønstre og ritualer.
- Søger sikkerhed, forsikringer, alt der kan forudsige, om der sker noget ubehageligt, farligt, overvældende.
- Er overdreven nervøs i situationer, hvor der er krav om præstation.
- Føler sig udenfor, alene, ensom, fremmed, selvom dit barn er vellidt og har venner.
- Ofte tænker eller siger ”ÅH NEJ, hvad nu hvis… det kan jeg ikke” selvom dit barn i virkeligheden godt kan.
- Er reaktiv, følelsesladet – en lille ubetydelig hændelse, bemærkning skaber et katastrofescenarie af forestillinger om det værst tænkelige – jeg klarer det ikke, alt går galt… ergo, jeg er ikke god nok
Kan du genkende, at dit barn
- Stiller mange spørgsmål, ofte med en overdreven, urealistisk bekymring.
- Søger ustandselig beroligelse, bekræftelse eller trøst.
- Har svært ved at klare nye situationer – vil forhandle om alt.
- Negative tanker – jeg kan ikke, jeg dur ikke, intet lykkes….
- Præget af katastrofetanker om alt muligt – det værst tænkelige.
- Social tilbagetrækning – udpræget undgåelsesadfærd.
- Præstationsangst – udpræget kontrol – ekstrem bange for at lave fejl, blive udstillet.
- Tilbagevendende tvangspræget adfærd og tanker.
- Kan ikke være alene, alene hjemme, sove alene, sove ude…. Hjælpeløs alene.
Bange for at få det dårligt – angst for angsten. - Store humørsvingninger.
- Følelse af at gå ved siden af sig selv – uvirkelighed.
- Dødsangst – tanker om døden, universet, rummet, sygdom, katastrofer.
Når angsten tager med i skole
I skolen er dit barn på egen hånd, du er der ikke og kan derfor ikke hjælpe. Det stiller store krav til dit barns sociale færdigheder og evne til selvregulering (håndtering af tanker og følelser).
Når angsten tager over med sin dikterende adfærd, er det autonome nervesystem aktiveret. Her går det stærkt, så stærkt at dit barn ikke når at stoppe tankerne ej heller handle sig ud af angsten. Alt styres uden for viljens kontrol, og det aktiverer ofte angsten for angsten, som gør det svært at klare udfordringerne på egen hånd.
Når angsten tager med i skole er dit barn er på overarbejde 24/7. Her er der brug for professionel hjælp.
Derfor skal I tage angsten alvorligt?
Har du gennem den sidste tid ofte tænkt:
- Hvis bare jeg vidste, hvad, hvordan, hvorfor – så jeg kunne hjælpe min søn/datter.
- Jeg forstår ikke alle de bekymringer, de giver jo ikke mening, hvad handler det om?
- Skal vi gå til læge?
- Han/hun trække sig, alt syntes svært og uoverskueligt.
- Er det skolen?
- Jeg kan ikke finde hoved og hale i det.
- Jeg tror, vi har brug for hjælp.
- Hvad skal vi stille op, det her går ikke, det kan ikke blive ved.
Så skal du vide, at du IKKE er alene. Book en tid og sæt en god proces i gang. Lær at hjælpe og støtte dit angste barn. Tjek listen over terapeuter og angstvejledere.
Link til behandlere
(under opbygning, der er flere på vej)
ahaditerapi.dk
Familiebehandler og Psykoterapeut MPF
A: Schleppegrellsgade 10, kld (Den Gule Flyver)
2200 København N
hellebulowhansen.dk
Kropsterapeut & Psykoterapeut MPF
Hejrevej 30, 3. sal
2400 København NV