fbpx

BOOK ET SEMINAR ELLER FORDRAG OM ANGST

 

Angst – viden og praksis tilrettelagt ud fra jeres behov og ønsker

Seminar og foredrag om angst for:

  • Fagpersoner
  • Skoler
  • Institutioner
  • Organisationer
  • virksomheder.

 

Angst anskues som et af tidens største psykiske udfordring blandt børn, unge og voksne. Set i det lys, er der et stor behov for viden om angst blandt fagpersoner, der arbejder med mennesker.

Vidensdelen er omfangsrig og ret uoverskuelig, når man ikke ved, hvad man har brug for. Det er derfor, jeg laver individuelle forløb. Efter aftale med jer, ud fra de behov I har, håndplukker jeg den viden, I har brug for. Og oveni det tilføjer jeg en værktøjskasse, så I kan omsætte den nye viden i praksis.  

Seminar og foredrag om angst, følgevirkninger og værktøjer

Angst er et normalt psykologisk begreb

 

Angst er en naturlig reaktion på en overvældende situation. Det er et begreb, der beskriver den stærkeste følelse, vi har.

Livet lader os ikke være i fred, vi bliver alle udfordret i mere eller mindre grad. Det er ikke udfordringen i sig selv, der skaber problemet, angsten, det er de tanker, der pendulerer rundt om udfordringen. Når tankerne går i katastrofemode, bliver vores realitetssans udfordret, og så opleves verden uoverskuelig og faretruende.

Ved at arbejde med tankerne, omstrukturere dem, bliver det lettere at bevare evnen til at tænke rationelt og dermed fastholde en problemløsende tilgang.  Realistisk tænkning er den første kognitive metode i traditionel angstbehandling. Den virker, og det er pointen. Det er en metode, som I kan implementere i jeres praksis, og dermed bidrage til at støtte og hjælpe dem, der er udfordret. 

 

Hvorfor kommer angsten?

Når der er uro og ubalance i nervesystemet, det kan fx. være stress-/belastningsrelateret, har angsten gode vilkår. Når tankerne får frit spil, har angsten særdeles gode vilkår.

Mange stiller sig selv spørgsmålet, “hvorfor lige mig”? Det er et svært spørgsmål selv at svare på, fordi der ofte er flere sammenfaldende årsager. Det er som at samle et puslespil, det viser sig hen vejen. De forskellige symptomer på angst kan hjælpe til afklaring. 

Forestil dig, at du som fagperson og pårørende kan stille opklarende spørgsmål, så den angstramte får en dybere indsigt i de bagvedliggende årsager.

For at kunne iværksætte en forebygge indsats, hjælpe og støtte den angstramte, den målgruppe du arbejder med, har du brug for specialviden om angst og de forskellige angst symptom grupper. 

På seminarerne og foredragene får du bl.a. svar på følgende spørgsmål:

 

  • Hvordan føles angst inden for de forskellige symptomgrupper?
  • Hvordan hænger de sammen med de forskellige typer af angst?
  • Gør det en forskel i forhold til den hjælp og støtte, den angstramte har brug for? 
  • Hvad kan vi gøre i vores praksis? 

 

Angsten breder sig som ringe i vandet. 

Vi står overfor en helt ny målgruppe, særlig blandt børn og unge. De er udfordret i deres dagligdag, både af indre konflikter og problemstillinger og ydre; tidens stigende krav om selvstændighed, stillingtagen og valg og aktiv deltagelse i de sociale lærings-/ arbejdesfællesskaber. Og det er ikke kun den angstramte, der er udfordret – hele familien er ramt, de pårørende, venner, kollegaer, partnere.

 

Når forventninger og krav er urealistisk høje, slår angsten til.  

Der er mange forventninger (krav) til børn og unge i dag. De er ikke altid eksplicitte, det ligger ligesom i luften. Selvstændighed og selvreflektion er i høj kurs. Du skal vide, hvad du vil, og hvis ikke du ved det, så skal du vide, hvordan du finder du af det.  Og for voksne er der slet ikke noget at rafle om – det modsatte er nærmest pinligt.

“Klart, at du kan stå på egne ben, udtrykke din mening, vide hvad du har brug for og finde vej i en stigende kompleks verden, hvor det meste foregår i et meget højt tempo”.  

De stigende forventninger og krav, de hurtige skift, der kræver omstilling og tilpasning, har i høj grad bidraget til at flere og flere unge/unge voksne er udfordret af præstationsangst, som er en specifik form for social angst.

 

Præstationsangst er ikke et frivilligt valg, fordi alt skal være perfekt.

Bag om angsten er der ofte komplekse følelsesmæssige og psykosociale udfordringer og et super hurtigt reagerende nervesystem, der udfordrer angsten for angsten (kontroltab). 

Rigtig mange børn, unge og voksne lever med en skjult angstproblematik, hvilket over tid kan føre til ensomhed, depression, misbrug, selvskadende adfærd, nedsat social funktionsevne og gentagne sygemeldinger.

Her bevæger vi os fra normal angst til angst, som er behandlingskrævende. 

Som leder, HR, fagperson eller pårørende kan du være med til at forebygge denne udvikling, for når angsten opdages i tide, kan man i mange tilfælde undgå følgevirkningerne. 

 

Det kræver naturligvis viden om angst

Og det er hovedoverskriften. Første step, er viden, dernæst kommer værktøjskassen. Du er nødt til at vide, hvordan angst føles, hvilke angst symptomer der er, så du ikke “kommer til” at støtte angsten fremfor den angstramte. 

  • Psykoedukation – viden om angst. 
  • Viden og indsigt i de bagvedliggende neuropsykologiske* processer, som styrer angsten. 
  • Viden, indsigt og forståelse af vores kognition* og påvirkningen og konsekvenserne af kognitive bias*.

* Læs mere om angst >> og de forskellige angst symptomer >>

 

Der er ikke din opgave at løse den angstramtes udfordringer.

Det har faktisk den modsatte effekt, det er vedligeholdende og fastholder angsten.

Jo mere løsningsorienteret du er som leder, HR, fagperson eller pårørende, jo sværere bliver det for den, som er udfordret, fordi de mange gode løsningsforslag implicit er fyldt med forventinger og krav. Det er den angstramte selv, der skal lære at håndtere og takle angsten, det er den angstramte selv, der skal løse de udfordringer, angsten medfører, og det gælder både for børn, unge og voksne.

Målet for den, som er udfordret, er at lære nye færdigheder og derigennem opbygget modet til at være aktiv deltagende i hverdagens aktiviteter og gøremål

Din primære opgave som leder, HR, fagperson eller pårørende er at hjælpe og støtte (facilitere, supervisere og coache) den angstramte, så vedkommende lærer at kunne mestre, hvad som måtte komme. 

Seminar og foredrag om angst for ledelse- og personalegrupper samt organisationer:

 

Bidrag med ny faglige viden og kompetenceudvikling i dit faglige praksisfællesskab.

Ens træk og alligevel ikke – angsten har mange udtryk og former

Det er generelt accepteret, at angst hos børn, unge og voksne har omtrent ens træk og neurobiologisk baggrund. Viden, metoder og strategier (værktøjer) er som udgangspunkt ens. Der differentieres naturligvis i forhold til alder, kognition, komorbiditet, øvrige diagnoser som fx ADHD, ADD, TS, ASF mv.  

 

Alle forløb er individuel tilrettelagt med udgangspunkt i jeres aktuelle behov og ønsker.

Der kan bookes fra 2 – 5  timer + kørsel. Der er ingen begrænsing på antal deltagere, I kan være 4 eller 100+. 

Vi mødes forud, aftaler struktur, indhold, tid og sted. Mødet kan foregå over telefonen, Skype eller i min praksis i Aarhus. 

Tjek referencer fra tidligere afholdte seminar og kurser – her >>.

 

Hvad er forskellen på et foredrag og et seminar. 

Tid og muligheder – intet andet. Jo flere timer, jo mere tid til at fordybe praksisdelen. Hvad har I brug for?

 

Når angsten giver komplekse eller specifikke problemstillinger

– er der brug for individuelle løsninger, og det har jeg specialiseret mig i. 

Hvad er jeres hovedproblemstilling? Hvor kommer I til kort? Hvad vil I gerne opnå?

 

  • Jeres ønske er at støtte den angstramte og ikke angsten.
  • At opkvalificere og ajourføre jeres professionelle arbejde med ny viden om angst, følgevirkninger og konkrete praksis tiltag målrettet jeres fagområde. 
  • I har gennem længere tid set og oplevet, den bekymrende udviklingstendens, at flere og flere er udfordret af angst.
  • I mangler viden og konkrete værktøjer.  

 

Og det kan I få her >> Book et individuelt tilrettelagt seminar eller foredrag målrettet jeres praksis. Send en mail, eller besked via kontaktformular eller endnu bedre ring og hør nærmere.

 

Hvilken målgruppe arbejder du med?

Det er kun en tanke – seminar eller foredrag:

  • Du arbejder primært med børn/unge/unge voksne 7-17 år / 18-25 år.

Træd ud af angsten – seminar eller foredrag

  • Du arbejder primært med voksne 25 år plus.

Do’s and Don’ts i angstens verden.

Din rolle er at facilitere og intet andet, og der er rigtig mange do’s and don’ts i faciliteringsprocessen.

Angsten er udfordrende medspiller, fordi den ikke følger de gængse spilleregler – den har sin helt egne. Nogle do’s and don’ts virker indlysende, lige til højrebenet, når du bliver præsenteret for dem. Andre vil udfordre din praksis, dine fagpersonlige vaner og overbevisninger. 

I faciliteringsprocessen bruger du primært supervision (overblik) og coaching (støtte, guide). På angst kurserne gennemgås begge metoder, hvordan og hvornår du skal buge dem, rækkefølgen er vigtig. 

 

Hvis I har brug for mere tid (viden og praksis), vil jeg anbefale angst kurserne

 

Angst kurserne tilbydes som endagskurser samt todages-/ og weekendkurser – læs mere om de forskellige muligheder her >>

Jeg startede Cool Kids Supervisor angst kurset tilbage i 2016. Inspireret og motiveret af en forespørgsel, samt mine egne visioner, visheden om et stigende behov blandt fagpersoner. Siden da har skoler og institutioner fra hele landet sendt flere end 400 medarbejdere afsted på kurset. Det er blevet til 35 endagskurser afholdt i Aarhus, Aalborg, Roskilde og Frederiksberg.

Dertil har jeg afholdt en håndfuld skræddersyet kursusforløb, seminar og foredrag rundt i hele landet.  På baggrund af endnu en forespørgsel udviklede jeg i 2019 todages-/ og weekendkurset for fagpersoner.

 

Børn, unge og angst

Børn og unge, der lider af angst bliver i langt højere grad end andre børn og unge socialt isoleret. De er mere tilbageholdende, præget af undgåelsesadfærd, tør ikke tage initiativ af frygt for at blive overvældet af angst. For nogle unge ender det i ensomhed, generel mistrivsel og misbrug, sidstnævnte er ofte et forsøg på at selvmedicinere sig ud af angsten. Det er alvorlig, og derfor skal det tages alvorlig.

Angsten påvirker og forstyrrer deres kognitive funktioner, hvilket har stor indflydelse på deres indlæring og deres mulighed for at deltage i de sociale praksisfællesskaber.

Voksne og angst

Voksne, som er udfordret af angst, har ofte levet med angsten gennem mange år, og for mange uden at vide det. Hvilket medfører flere komplekse psykosociale problemstillinger, øget modstand, manglende motivation, udtalt træthed, tristhed og manglende overskud og glæde ved at være sammen med andre.

Vejen ud af angsten er længere, når modstanden er høj og motivationen er fraværende. Det er ikke et frivilligt valg. Når angsten er allestedsnærværende og så gennemgribende, at det går ud over tilknytningen til arbejdsmarkedet, har den angstramte brug for professionel hjælp. Der kan være tale om gentagne sygemeldinger, længere stressforløb, depression eller misbrug.

Du har som fagperson og pårørende brug for at vide, hvornår angsten er behandlingskrævende, så du ikke kommer på overarbejde.  

Praktisk information

Seminar og foredrag for personalegrupper, ledelse og organisationer. 

Der kan som minimum bookes 2-3 timer til foredrag og 3-5 timer til seminar. Samlet pris afregnes for hele den bookede tid plus kørsel den ene vej (1-3 timer, alt efter afstand).

Timepris 2000 kr. 

Med i prisen får I linket til de slides. vi gennemgår + forskellige øvelser til jeres praksis. Jeg sender linket dagen inden, I printer selv ud. Derudover er det muligt at købe licens til en, to eller tre online værktøjskasser. Licensen er personlig for hver leder, medarbejder, pårørende eller øvrig deltager. 

Læs mere om online kurserne her på Helle Fonager – Online Kurser.

Hvis et foredrag eller seminar ikke rækker, vil jeg anbefale følgende angst kurser:

Cool Kids supervisor – endagskursus

Cool Kids Supervisor – Todages- / og weekendkursus

Skræddersyet angst kursus – endags, todages eller weekend. 

Kontakt Helle Fonager

Ring mig op

9 + 14 =

Ny telefontid: Hverdage fra 8.00 - 9.00. Ring på 40870985. Læg gerne en besked, hvis jeg er optaget. Du kan også sende en besked via kontaktformularen. 

Når angstens dikterende stemme råber til dig

Stop op, træk vejret og bliv bevidst om nuet, der hvor du er! Er der en løve, kæmp eller løb. Er der ikke en løve, fortsæt med at trække vejret stille og roligt.

 

 

Ny telefontid: Hverdage fra 8.00 - 9.00. Ring på 40870985. Læg gerne en besked, hvis jeg er optaget. Du kan også sende en besked via kontaktformularen.

 

 

 

©Helle Fonager 2019 | Mejlgade 95 4. sal, 8000 Aarhus C | Tlf.: 40 87 09 85 | info@hellefonager.dk

 

Få min ebog - Motivation

Helle Fonager - eBog Motivation

Tusinde tak for din tilmelding