HELLE FONAGER

Psykoterapeut i Aarhus

Terapi handler om at skabe forandring, udvikling og finde nye veje i fastlåste konflikter – det kan være konflikter du har med dig selv, i dit parforhold, i familien, i dine relationer eller på din arbejdsplads.

At starte et terapiforløb er en tillidssag – der er derfor afgørende for dit forløb, at du har en god relation til din terapeut, så du føler dig tryg og har tillid til processen.

Hvis du gerne vil booke en tid, kan du ringe 40 50 02 72 (bemærk nyt nummer) tirsdag og torsdag i tidsrummet 8.00 – 11.00. Her sidder Pia ved telefonen og tager imod besked.

Hvis du ønsker der skal ske noget nyt - er du nød til at gøre noget nyt...

Hvis du ønsker noget andet – så gør noget andet. Du får, hvad du gør…

Hvem er jeg, og hvad har inspireret mig i min proces.

Jeg er født i 1966. Jeg er en åben, direkte, vedholdende og dynamisk person – at skabe tillid, arbejde med mennesker, læring, udvikling og forandringsprocesser har altid ligget mit hjerte nært. Jeg kan lide at følge med tiden, gå tæt på og fordybe mig – det medfører løbende uddannelse, kurser, egen terapi og supervision.

Min nysgerrighed og søgen har givet mig mange års erfaring i arbejde med børn og unge, udsatte unge og voksne, vejledning, rådgivning, terapi, supervision, undervisning og gruppeledelse.

Som terapeut arbejder jeg ud fra et fænomenologisk, humanistisk og eksistentialistisk perspektiv – hvilket betyder, at jeg ser og oplever mennesket som grundlæggende godt, at vi har en medfødt iboende stræben mod udvikling og forandring. At vi kun kan mødes og forstås ud fra vores egen forståelse af os selv og vores individuelle tilværelse. At vi som mennesker, hver især selv er ansvarlige for vore handlinger, valg som fravalg og vores livskvalitet er dybt afhængig af vores evne til at være tilstede, træffe valg, tage beslutninger og være nærværende i vores relationer og i livet som helhed.

Min vej er båret af et dybtfølt inderligt ønske

– et ønske jeg har for mig selv og for alle mennesker i hele verden – “At hvert menneske må finde friheden til at være sig selv, sammen med andre.”

I min daglige praksis hjælper jeg børn, unge og voksne med at transformere angst til indre ro, selvsikkerhed og styrke, så de kan hjælpe sig selv og andre. Cool Kids og Chilled for børn og unge, kognitiv adfærdsterapi for voksne.

Jeg hjælper også par og familier til en bedre kommunikation og kontakt, så de kan skabe det parforhold og den familie de ønsker og drømmer om.

Jeg kalder det frihed til at være den du er – sammen med andre.

Og ud af det, mine erfaringer fra egen praksis og min egen historie, har jeg lavet foredraget “Træd ud af angsten og ind i friheden til at være den du er – sammen med andre.
Jeg har i perioden 2014 – 2016 været tilknyttet som underviser ved Kempler instituttets familieterapeutiske uddannelse, hvor jeg underviste 3. årgang.

Jeg har i perioden 2012-2015 haft et tæt samarbejde med forskellige kommuner, hvor jeg har varetaget følgende opgaver:

  • Aarhus Kommune, Jobcenter – Social Mentor for unge og voksne. Familiecenter –  Støtte/kontaktperson – familiebehandling.
  • Favrskov Kommune, Børn og unge – § 54 støtteperson.
  • Vesthimmerland kommune – §140 støttet samvær.

Uddannelsesmæssig baggrund:

  • 2017: Core grupppe ISTDP (Intensiv Dynamisk Korttidsterapi v. Psykolog Bjarne Thannel.
  • 2015: Supervision v. Kempler Instituttet i Randers / underviser Anette Krog. kempler.dk
  • 2013: Mindfulness – MBSR v. Birthe Moksha, Psykoterapeut og Mindfulness instruktør.
  • 2013: COOL KIDS/Chilled – Angstklinikken på Psykologisk Institut Aarhus Universitet.
  • 2009 – 2012: Pædagogisk Psykologi v. DPU Aarhus. (minus speciale)
  • 2009: Kognitiv adfærdsterapi v. Ifga.dk – Cand.pæd.psyk. Niels Hoffmeyer.
  • 2003 – 2008: Psykoterapeut MPF – Individuel, par-/familie/gruppeterapeut og supervisior v. Ifga.dk Niels Hoffmeyer m.fl.
  • 2005: Lærer v. VIA University College i Aarhus. viauc.dk/
  • 2000 – 2003: Terapeutisk basisgruppeforløb v. IFGA Niels Hoffmeyer m.fl.
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og udfører mit arbejde ud fra foreningens etiske regler. Jeg har tavshedspligt og min supervisor/terapeut er omfattet af de samme regler.

Niels Hoffmeyer, som var leder af Bjødstrup IFGA (institut for Gestalt Analyse) hvor jeg er uddannet, døde pludselig i marts 2015. Bjødstrup lukkede efterfølgende. Jeg har lært så meget i hans nærvær – tak Niels, du er savnet.

Et valg – en, to mange beslutninger – drømme der blev til virkelighed…

I 2012 tog jeg en beslutning om at sige farvel til lærerjobbet og starte op som selvstændig med egen praksis. Det har vist sig at være den bedste beslutning, jeg har taget i meget lang tid. Jeg gjorde mine erhvervsmæssige drømme til virkelighed – det er gået meget stærkt – og jeg er inderligt taknemmelig og stolt over at sige – at jeg laver det, jeg brænder allermest for.

Min Drivkraft

Jeg har tit undret mig over, hvorfor det var så svært for mig at folde mine drømme ud – at gøre det, som jeg inderlig brændte for og stå op for mig selv. Det har altid været let for mig at se de andres behov, hjælpe, hvor jeg kunne – det var knap så enkelt, når det kom til mig selv og mine egne behov.

Det var ikke en bevidst handling – sådan var mit liv bare. Når jeg en sjælden gang stak hoved frem og talte fra hjertet var jeg fuld af selvbebrejdende anklager – jeg var en hård selvkritikker, stillede store krav til mig selv – uden, at jeg var bevidst om det – sådan var jeg bare. Der var ikke mange omkring mig, der så tendenserne – jeg skjulte dem godt.

I 2008, da jeg skrev min afgangsopgave til min eksamen som psykoterapeut gik det op for mig, hvad det var, der forstyrrede min sjælefred og holdt mig tilbage – min “ondt i kroppen” fik pludselig et navn – Jeg havde angst – bange angst. Dybest set følte jeg mig ikke tryg ved nogen eller noget – “VERDEN ER FARLIG” – var første sætning “DU KAN IKKE REGNE MED ANDRE MENNESKER, DE VIL SVIGTE DIG” – sådan lød sætning nummer to, og der kom flere til.

Det kom fuldstændig bag på mig, og på samme tid gav det mening. Nu forstod jeg, hvorfor mit hjerte hamrede løs, hver gang jeg nærmede mig noget, jeg virkelig brændte for, noget der virkelig betød noget for mig. Jeg var ikke bare almindelig nervøs, jeg var angst – så angst, at jeg neglicerede mine egne behov, holdt mig tilbage og helt undlod at sige og gøre noget, når jeg virkelig brændte for en sag. Hjemme i eget hus, blandt familie og venner så det anderledes ud. Jeg er gået glib af rigtig meget på den konto. Min eksamensopgave blev banebrydende for mig, og jeg har siden fordybet mig i angstens væsen.

Og så skulle livet leves for fuld skrue – jeg var tændt. Drømmene foldede sig ud og voksede ….. som det er med drømme – de trænger sig på, om man vil det eller ej – så man kan lige så godt tage dem med på råd og lyt til dem. De blev med tiden et forstyrrende element – jeg blev mere og mere utilfreds og forstod ingenting. Jeg havde jo fået nogenlunde styr på det med angsten. Mit selvværd kom i farezonen, er jeg bare ikke god nok, er det derfor mine drømme ikke folder sig ud? Jeg gav op, hver, hver anden dag – så ku det også bare være lige meget, det hele. Lige indtil den dag, hvor jeg fik øje på denne lille provokerende sætning…

hvad venter du egentlig på?

Et mål, der ikke har en plan, er blot en drøm
Ja, tænkte jeg – hvad er det mon, jeg går og venter på? Jeg kendte mine drømme indefra og ud – jeg viste præcis, hvad det var jeg ville… og ja, angsten var der, glimtvis, for sådan er det nu engang med angst… så, hvad ventede jeg mon på? Drømme handler jo om mål, noget vi gerne vil opnå, de handler om os selv, og de skal have en plan for at folde sig ud. Mine drømme blev omsat til ord og handling, og i dag lever mange af dem i bedste velgående – DE LEVER, og det er pointen. Kig på din drøm, sæt mål, lav en plan og få handlet – for livet leves ikke på tankeplan, vi kan ikke tænke os til udvikling og forandring, vi er nød til at gøre noget proaktivt.

Jeg arbejder altid med et handlingorienteret blik – og det er målet i min praksis, at du får udbygget og udviklet dine handlingskompetencer, så du kan gøre det, du har brug for i en hver given situation så du kan genfinde friheden til at være den du er – sammen med andre – intet mindre.

Jeg deler selvfølgelig ikke dine info og du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet.

Jeg deler selvfølgelig ikke dine info og du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet.

Helle Fonager

I min daglige praksis hjælper jeg børn, unge og voksne med at transformere angst til indre ro, selvsikkerhed og styrke, så de kan hjælpe sig selv og andre. Cool Kids og Chilled for børn og unge, kognitiv adfærdsterapi for voksne.

©Helle Fonager 2018  | CVR: 34320268; | Syrenvej 15, 8240 Risskov | Tlf.: 40 50 02 72 | hellefonager@mail.dk

Få min ebog - Motivation

Helle Fonager - eBog Motivation

Tusinde tak for din tilmelding