fbpx

COOL KIDS OG CHILLED ANGSTBEHANDLING

 

Angst behandling for børn og unge

 

Cool Kids og Chilled angstbehandling er et anerkendt og evidensbaseret forløb målrettet børn og unge. Det er udviklet på Center for Emotional Health på Macquarie University i Sydney Australien tilbage i 2003. Og er i dag det mest anvendte forløb i Danmark – og af god grund. Det virker, og det er det, der er pointen. 

Jeg har praktiseret Cool Kids og Chilled angstbehandling siden 2014. Det er blevet til mere end 60 gruppeforløb og endnu flere individuelle forløb.

Begge forløb er familiebaseret forløb, det betyder, at du som forældre også er i processen. Når dit barn er udfordret af angst, er hele familien udfordret. Du har som forældre brug for at vide, hvordan du kan hjælp og støtte dit barn.

Min viden og praksis erfaring fra Cool Kids og Chilled forløbene har jeg omsat i master online kurset Hjælp dit angste barn, der er målrettet forældre, pårørende og fagpersoner, der arbejder med børn og unge. 

Læs mere om onlinekurset her og se intro videoen >>

Ny telefontid: Hverdage fra 8.00 - 9.00. Ring på 40870985. Læg gerne en besked, hvis jeg er optaget. Du kan også sende en besked via kontaktformularen. 

Cool Kids og Chilled angstbehandling

 

I angstbehandlingen er der fokus på at lære nye færdigheder og opbygge modig adfærd.

 

Angst er et normalt psykologisk begreb, som beskriver den stærkeste følelse, vi har – vi skal kunne blive bange. For nogle børn og unge opleves angsten dog så stærk, at den griber ind i de daglige aktiviteter og gøremål. Den bliver en hæmmende faktor for en almindelig sund udvikling, fordi angsten også påvirker indlæringscentrene.

Angst er en følelse, der aktiverer hele kroppens beredskab, hvilket kan opleves/mærkes fysisk, som en indre uro, fra lettere anspændthed, til ondt i maven, kvalme, nervøs blære, hjertebanken, kvælningsfornemmelser, svimmelhed, rødmen, rysten, svedeture, tør i munden, til kognitiv forvirring, overbliksvanskeligheder, kaos og panik. Der er fire komponenter i en angstoplevelse – læs mere her >>.

De bekymrede, bange “åh nej, hvad nu hvis tanker” dukker op i alle mulige forskellige situationer og er svære at kontrollere, hvilket forstærker angsten. Det er vigtigt at vide, hvordan man skal takle bekymringerne, så de ikke fjerner modet og overtager styringen. Her arbejdes der med detektiv tænkning og realistisk tænkning.

De øvrige færdigheder i Cool Kids og Chilled angst forløbet, som både børn, unge og forældre lærer er psykoedukation (viden om angst), bekymrings-/og følelsessurfing, eksponering, problemløsning og træning af sociale færdigheder, herunder selvsikker adfærd og god feedback. Som forældre lærer du, hvordan du skal takle angsten, så du støtter dit barn, den angstramte, og ikke angsten.

 

Når angsten tager med i skole

 

I skolen er dit barn på egen hånd – hvilket stiller store krav til dit barns sociale færdigheder og evne til selvregulering – heri realistisk tænkning, eksponering, bekymrings-/følelsessurfing og problemløsning. Når angsten tager over med sin dikterende adfærd, er det autonome nervesystem aktiveret. Her går det stærkt, så stærkt at dit barn ikke når at stoppe tankerne ej heller handle sig ud af angsten. Alt styres uden for viljens kontrol, og det aktiverer ofte angsten for angsten, som gør det svært at klare udfordringerne på egen hånd.

Når angsten tager med i skole er dit barn er på overarbejde 24/7. 

 

Derfor skal I tage angsten alvorligt?

 

Har du gennem den sidste tid ofte tænkt, “Hvis bare jeg vidste, hvad, hvordan, hvorfor – så jeg kunne hjælpe min søn/datter”, “jeg forstår ikke alle de bekymringer, de giver jo ikke mening, hvad handler det om?”, “Jeg tror, vi har brug for hjælp”, “Hvad skal vi stille op, det her går ikke, det kan ikke blive ved”.

Så skal du vide, at du IKKE er alene. Dine bekymringer er reelle – tag dem alvorligt. Du deler dem med andre forældre, som står i samme situation som jer. Jeg har selv stået i samme situation for 15 år siden. Dengang var der ikke angstbehandling målrettet børn og unge, som der er i dag. Vi stod vitterlig helt alene. Jeg har snakket med hundredvis af forældre, der genkender udfordringerne, magtesløsheden og den tiltagende bekymring for fremtiden. Jeg har også set lettelsen og glæde i deres øjne, efter de har været igennem et Cool Kids og Chilled forløb. Det er bevægende, det kan der ikke sættes ord på. 

Book en tid og sæt en god proces i gang. 

Cool Kids og Chilled er et familiebaseret angstbehandlingsforløb.

 

Dette indebærer, at hele familien arbejder sammen om at lære de nye færdigheder og opbygge modig adfærd. Jeg er stor fortaler for gruppeforløbene – den synergi et gruppeforløb kan generere er, ud fra min erfaring, mere effektiv end 1:1 samtaler. Fordi dit barn er sammen med andre jævnaldrende/ligesindede, der kender og genkender de udfordringer og forhindringer angsten giver i hverdagen.

Når det er sagt, så er gruppeforløb ikke for alle – nogle børn og unge har bedst af et individuelt forløb.

Jeg har gennemført mere end 60 gruppeforløb og lige så mange individuelle forløb – ens for alle er en meget høj succesrate.

Jeg mødt og hjulpet rigtig mange bekymrede, angste børn og unge, også da jeg arbejdede som lærer. for år tilbage. Jeg kender deres hverdag og de udfordringer, de står med, både socialt og fagligt.

De metoder og mestringsstrategier vi arbejder med i Cool kids og Chilled forløbet er altid relateret til hverdagen i skolen og deres læringsmæssige forudsætninger.

Jeg tilbyder ikke længere gruppeforløb. Der kan stadig bookes tid til individuelle forløb.

 

Cool Kids og Chilled er et kognitivt adfærdsterapeutisk angstbehandlings forløb.

 

Kognitiv adfærdsterapi har slået sig fast om den førende behandlingsmetode i angstbehandling – det virker, og det er pointen. Min erfaring, i de mange forløb jeg har gennemført, er dog, at den kognitive terapi kommer lidt kort, når der bag angsten ligger dybere følelsesmæssige problemstillinger. Derfor inddrager jeg både viden og praksis fra korttidsterapi ISTDP og psykoterapi. Det er altid muligt at tage individuelle samtaler undervejs i forløbet, hvis der er behov for det.

 

Den gode nyhed – angst kan behandles – resultaterne er super gode

 

Og jo før I påbegynder behandlingen jo hurtigere resultater. Rigtig mange forældre udtrykker en stor lettelse, når de er kommet i gang med et forløb – og i bagklogskabens lys udtrykker de samstemmig, “vi troede, det gik over af sig selv, at det blot var forbigående, en del af udviklingen. Sådan gik det desværre ikke, havde vi bare taget angsten alvorligt for år tilbage…” 

Vi ved ikke det, vi ikke ved – sådan er det. Jeg kan dog tilføje, “når bekymringer og angst er flyttet ind i hverdagen, når alt er til forhandling, når det er svært selv at falde i søvn, når dit barn gennem længere tid (2-6 mdr) er begyndt at trække sig og undgå situationer, når der ofte er klager over ondt her og der”, er det en super god ide at kontakte egen læge eller en professionel behandler, som arbejder med Cool Kids og Chilled angstbehandling.

 

Hjælp dit angste barn

 

Jeg har lavet online kursus “Hjælp dit angste barn” – et video-undervisningsforløb, hvor jeg gennemgår alle de kognitive metoder og strategier, vi arbejder med i Cool Kids og Chilled.

Angst er en svær følelse af kommunikere med, hvilket I helt sikkert allerede har erfaret – den skal håndteres på en helt bestemt måde. Der vil ofte være tvivl undervejs i processen, “gør vi nu det rigtige, eller?”. Det er derfor, jeg har lavet online kurset. Her får I vished, vejledning, hjælp og støtte til jeres proces, så tvivlen ikke skaber unødig mange bekymringer, det har I ikke brug for. 

Hvis I gerne vil i gang her og nu, vil jeg anbefale online kurset. I har fuld adgang 24/7. 

Klik her og læs mere på Helle Fonager – Online Kurser

Praktisk information

 

 

Cool Kids og Chilled angstbehandling for børn og unge.

Alle forløb er forskellige. Når det er sagt, skal I som udgangspunkt regne med 10 samtaler/sessioner, sådan er forløbet struktureret.

Inden opstart vil der være en forsamtale for at afklare om Cool Kids eller Chilled angstbehandling er det rette tilbud for jer. Samtalen er både for forældre og barn.

Hvis du som forælder/pårørende, har mange bekymringer og spørgsmål vedr. dit barn, vil jeg anbefale, at du booker en forælder-/pårørendesamtale. Her kan du/I få afklaret en masse spørgsmål. 

Priser og betingelser:

Cool Kids og Chilled forsamtale varer en time og koster 990 kr. inkl. arbejdeshæfter 1290 kr. 

Forældre-/pårørende samtale varer 1 1/2 time og koster 1400 kr. inkl arbejdeshæfter 1700 kr. 

Spørgsmål til Cool Kids / Chilled 1:1 forløb

Ring mig op

7 + 9 =

Mød Celina, som har gået i et Chilled angstbehandlingsforløb - hun har taget nogle af hendes klassekammerater med. Det var helt på eget initiativ - og de sagde ja tak til at deltage. Deres budskab er ret entydigt - sammen, kan vi hjælpe hinanden.

 

 

Ny telefontid: Hverdage fra 8.00 - 9.00. Ring på 40870985. Læg gerne en besked, hvis jeg er optaget. Du kan også sende en besked via kontaktformularen.

 

 

 

©Helle Fonager 2019 | Mejlgade 95 4. sal, 8000 Aarhus C | Tlf.: 40 87 09 85 | info@hellefonager.dk

 

Få min ebog - Motivation

Helle Fonager - eBog Motivation

Tusinde tak for din tilmelding