Angst – symptomer og adfærd

Hvad ved du om angstens forskellige  symptomgrupper?

Angst påvirker både krop, tanke, følelse og adfærd.

Det er ikke selve oplevelsen, dvs. situationen, der skaber angsten – det er det, du tænker om oplevelsen – de tanker, du har både før, under og efter.

En stor og vigtig del af angstbehandlingen er viden om angst, også kaldet psykoedukation. Viden om angst gir klarhed og svar, hvilket du har brug for.

Det er vigtigt at forstå angsten

Hvorfor din krop reagerer som den gør, hvad det hele handler om, og hvordan det hænger sammen.

Her på denne side får du et indblik i angstens dynamik, den symptomgrupper og adfærd.

Lær at lytte med øjnene

Angstsymptomer inddelse i fire forskellige symptomgrupper

 

  • Psykiske, følelsesmæssige symptomer.
  • Kropslige symptomer.
  • Tankemæssige symptomer.
  • Adfærdsmæssige symptomer.

De fleste kan genkende elementer fra alle fire symptomgrupper i selve angst oplevelsen. Oversigten er meget brugbar til at identificere, hvilken angst type, man primært er udfordret af.

For eksempel er tankerumination og bekymringstendens meget dominerende ved generaliseret angst og OCD.

Hvor de psykiske og kropslige angstsymptomer begge er dominerende ved panikangst, sygdomsangst og enkeltfobierne. Det går så hurtigt, at man ikke når at opfange de tanker, der ligger bag angsten.

Alle symptomerne er til stede i angst oplevelsen, dog i varierende grad og intensitet. Og for de fleste angsttyper er adfærden påvirket af undgåelse og undvigende adfærd.

Du får et overblik over de forskellige angsttyper længere nede på siden.

Angst symptomer og adfærd – få et overblik

Lær at lytte med øjnene

De psykiske, følelsesmæssige angstsymptomer

Fra let ængstelse, anspændthed og uro til panik, dødsangst og en klar opfattelse af, at noget forfærdeligt er ved at ske.

Man tror, at man er ved at dø, det er ikke længere et spørgsmål, om man dør. Man tror, med fuld overbevisning, at man er ved at miste forstanden. Man mister mere eller mindre kontrollen over situationen.

Vrede (acting out), ked af det (hjælpeløse bange tåre), overvældet, bekymret, ængstelig, usikker, nervøs, uro, rastløshed, skamfuld, skyldfølelse og evig dårlig samvittighed. Alt efter persons psykiske struktur kan angsten akkumulere fra alm. bekymring til panikangst på få minutter.

De kropslige angstsymptomer

Forskellige kropslige fornemmelser fra muskelspændinger, anspændthed i tværstribet muskulatur til glat muskulatur (indre organer) og kognitive forstyrrelser – her mister du overblikket, bliver diffus og kan ikke tænke rationelt.

Fra lettere anspændthed, uro, til ondt i maven, vejrtrækningsbesvær, åndenød, klump i halsen, kvalme, hjertebanken, kvælningsfornemmelser, smerte i brystet, sveden, rysten, svimmelhed, tør i munden, tissetrang, diarre, pludselig opstået træthed, synsforstyrrelser, uvirkelighed, diffus uklar tænkning til kognitiv forvirring, kaos og panik.

De kropslige symptomer kan være meget dominerende ved angst, det er dog ikke altid.

De tankemæssige angstsymptomer

Tanker og forestillinger om ubehagelige og/eller faretruende begivenheder, situationer. Ofte meget urealistiske.

Tankerne er forvrængede tanker, overdrevne og ude af trit med virkeligheden. Fordi noget er sket en, to eller tre gang, er der intet bevis for, at det vil ske igen. “ja men, hvad nu hvis det sker?”

Fra bekymringstanker om dit og dat “hvad nu hvis”, “Årh nej…” til katastrofelignende tanker ”nu er det ude med mig, jeg overlever ikke, jeg klarer ikke situationen, jeg bryder sammen”.

Tankerne kan også kredse om de andre, hvad de tænker og tror om mig. Bag tankerne ligger der ofte nogle dybe ubevidste, negative overbevisninger, “jeg er ikke god nok, jeg dur ikke, jeg lykkes aldrig”.

De adfærdsmæssige angstsymptomer

Adfærden er de åbenlyse, synlige reaktioner (handlinger), der følger med angsten. Især undgåelses- og undvigelsesadfærd.

Man forsøger (bevidst/ubevidst) at flygte fra og dermed undgå den situation, hvor angsten opstod. Det gælder særligt ved akutte panikanfald og panikangst. Sund fornuft og dømmekraft er sat ud af spillet – man skal bare væk, og det kan ikke gå hurtigt nok.

Forsøger nogen at overtale en til at blive, prøve, være udholdende, vedholdende virker det som benzin på bålet. Enten forsøger man at kæmpe sig ud af situation ved at starte en konflikt, for at aflede den som insisterer, eller også kommer tårerne væltende. De adfærdsmæssige reaktioner er ufrivillige – de er en del af angsten overlevelse beredskab – kamp / flugt / fastfrys – handlingslammelse.

Her møde du angsten

  • Fysiske symptomer fx ondt i maven, kvalme, utilpashed, svimmelhed.
  • Har perioder med stress og depressive moods (ikke kliniske depression)
  • En dikterende, tvangspræget tankerække (overdreven bekymringer) og handlinger, der ikke giver mening.
  • Søger sikkerhed – præget af rigide tankemønstre og ritualer.
  • Er overdreven nervøs i situationer, hvor der er krav om præstation.
  • Føler sig udenfor, alene, ensom, fremmed – selvom du er vellidt og har venner.
  • Tænker, siger  ”ÅH NEJ, hvad nu hvis… det kan jeg ikke” – selv om du i virkeligheden godt kan!
  • Tankemylder / ruminerende tanker…. Der kører i døgndrift – du er fanget i tankehamsterhjulet.
  • Reaktiv, følelsesladet – en lille ubetydelig hændelse, bemærkning skaber et katastrofescenarie af forestillinger om det værst tænkelige. Du klarer det ikke, alt går galt… tænker du! Og det er en åben invitation til angsten.

Når angsten styrer

  • Stiller mange spørgsmål, ofte med en overdreven, urealistisk bekymring.
  • Søger ustandselig beroligelse, bekræftelse eller trøst.
  • Har svært ved at klare nye situationer – vil forhandle om alt.
  • Negative tanker – jeg kan ikke, jeg dur ikke, intet lykkes….
  • Præget af katastrofetanker om alt muligt – det værst tænkelige.
  • Social tilbagetrækning – udpræget undgåelsesadfærd.
  • Præstationsangst – udpræget kontrol – ekstrem bange for at lave fejl, blive udstillet.
  • Tilbagevendende tvangspræget adfærd og tanker.
  • Kan ikke være alene, alene hjemme, sove alene, sove ude.
  • Føler sig hjælpeløs, når man er alene.
  • Bange for at få det dårligt – angst for angsten.
  • Store humørsvingninger.
  • Følelse af at gå ved siden af sig selv – uvirkelighed.
  • Dødsangst – tanker om døden, sygdom, katastrofer.

De mest almindelige angsttyper / angstlidelser

Her får du en oversigt over de mest almindeligt forekommende angstlidelser, som de præsenteres i ICD-10 systemet.

I Danmark anvendes ICD-10 (International Classification of Diseases) som diagnostisk protokol. ICD-10 baserer sig på WHO’s kriterier for psykiskelidelser. 

Abnorm separationsangst / En abnorm angst for adskillelse, særligt koncentreret om én af forældrene og i mindre grad den anden.

Agorafobi /  angst ved menneskemængder, offentlige steder, færden alene, færden uden for hjemmet, særligt alene.

Socialangst / frygt for at blive genstand for andres kritiske blikke, opmærksomhed, mening om en, angst for at opføre sig pinligt, lave fejl mv.

Enkeltfobi / frygt for særlige genstande eller begivenheder – dyr, højde, flyvning, tandlæger, eksamen o.lign.

Helbredsangst – sygdomsangst / Angst for at fejle noget alvorligt, en livstruende sygdom. Hvad nu hvis lægen overser det? Stor opmærksomhed, selvfokus på kroppens fysiske symptomer, uregelmæssigheder og fornemmelser. Tænker meget over livskvaliteten.

Panikangst / Pludselige, ekstremt ubehagelige anfald, der udvikler sig i løbet af få minutter / frygt for at dø, miste selvkontrol, blive sindssyg. Kan opstå alle steder uden varsel. Også om natten. Efterfølgende tilbagevendende bekymring om, hvad det skyldes. Panikangst kan føre til agorafobi.

Generaliseret angst /  vedvarende overdreven ængstelighed, anspændthed, bekymringstendens over for dagligdagens begivenheder og problemer, katastrofetanker om alt muligt – verden føles utryg og farlig.

OCD / tvangstanker, ideer, forestillinger og tvangshandlinger, der ikke kan kontrolleres, selvom man ved, de er urealistiske. Erkendes som egne tanker og handlinger (tilskyndelser, indefra)

Akut belastningsreaktion / udsættes for exceptionel svær fysisk eller psykisk belastning.

PTSD belastningsreaktion / Post Traumatisk Stress Syndrom – en angsttilstand, der opstår efter livstruende, svært belastende oplevelser som naturkatastrofer, krig, overfald, overgreb, o.lign. Tilbagevendende oplevelse af traumet i flashbacks, påtrængende erindringer, mareridt.

Tilpasningsreaktion / Kendt traume eller belastning indenfor den sidste måned.

Har du spørgsmål til angst og/eller angstbehandling

Telefontid

  • mandag kl. 9-13
  • tirsdag - fredag kl.  9-10

Angstbehandling af voksne

Læs mere om angstbehandling for voksne. 

Angstbehandling af unge

Læs mere om angstbehandling for unge 13-17 år.

Angstbehandling af børn

Læs mere om angstbehandling for børn 7-12 år.

Der er lukket for tilgang til angstbehandling for børn og unge.